The super parents of awesomeness

Ved I hvad, hva? Jeg er faktisk ved at være træt af at gå og lade som om jeg er bange for når Baby kommer. Jeg er træt af at default-indstillingen for nye forældre er "hvad nu hvis vi ikke kan klare det" og så sidder man pludselig der og hører sig selv vælte en masse bekymringer ud, som man faktisk ikke har, fordi det er sådan noget man gør når man er gravid.

Så nu siger jeg det som det er. Jeg er ikke bange for når Babyen kommer. Jeg er ikke bange for hvad det gør ved vores liv, og jeg er ikke bange for om vi kan passe på den. Jeg er faktisk, rent ud sagt, ikke en skid i tvivl om at vi sagtens kan passe den og give den hvad den har brug for, og at det bliver godt og rigtigt og 0% "hvis bare den ikke var der/før den kom kunne vi..."

Jeg er fuldstændig lost ude i udstyrsjunglen, og jeg får totalt spat af at prøve at finde ud af hvad der er de bedste valg for os og Baby. Men det er ikke det samme som at jeg er bange for at komme til at tage det næstbedste (eller måske endda det værste) og det er slet ikke det samme som at jeg er i tvivl om hvordan vi skal passe vores lille Baby. For det er jeg faktisk 100% overbevist om kommer til at give sig selv.

Det er jo ikke bare "en baby" vi skal finde ud af at tage os af, det er vores Baby. Og det gav sig selv og var rigtigt at mig og Manden skulle giftes, og det gav sig selv og var rigtigt at vi fik Ronan og at han hørte til her, og der er virkelig ingen grund til at tro det skulle blive anderledes med Nye Baby.

Vi bliver the super parents of awesomeness for Nye Baby, ligesom vi også er det for Ronan. There, I said it. Vi er gode forældre, og jeg er slet ikke i tvivl.

To måneder tilbage

Har I lagt mærke til hvor zen der har været på bloggen det sidste stykke tid? (At der ikke sker noget er sgu da herre-meget zen! Er i virkeligheden en mega-service til jer - så var det lige sådan et sted man kunne komme hen, og så var der helt tomt, så man kunne få klaret hjernen. Kedeligt?! Sheesh, utaknemmelige skarn, det er hvad I er!)

Noget af panikken er ved at have lagt sig, og de sidste par uger har faktisk været forbløffende tæt på normal/hyggelig (med undtagelse af et par urimelige tude-anfald over temaer som hvornår-kommer-du-i-seng og hvorfor-gør-du-ikke-alting-for-mig, men det ser vi bort fra). Jeg føler faktisk vi er ved at have fod på de vigtigste praktiske ting. Jojo, bevares, indkøbslisten er stadig lang, men af de ting jeg tænker vi skal have inden Baby kommer mangler vi kun ammeindlæg, vaskeklude og stofbleer (og så den der babyalarm, hvis nærig-mor ellers kan sluge prisen på sådan en størrelse), og det kunne vi nok godt lige overkomme at anskaffe i løbet af de næste to måneder.

Til gengæld er jeg så begyndt at blive rastløs. Jeg vil gerne lave noget, men gider ikke helt alligevel, og vil helst det foregår sammen med Manden, men det er lidt svært når han sover. Er nået dertil hvor jeg er begyndt at sove dårligt og tit bliver øm og træt, så sofaen er det eneste der dur. Så når jeg endelig ikke er øm, kan jeg ikke holde tanken om sofaen ud, og vil bare... noget. Men rengøring, lange gåture og ting der kræver noget, både fysisk og mentalt, er den direkte rute til en dag på sofaen, og hvad skal jeg så lave?

Åh, whine, whine, whine. Jeg har det jo fint nok. Trænger bare til noget at fylde tiden ud med. Kommer I hvis jeg holder blogtræf med temaet "underhold mig nu, for satan!"?Lyder det ikke sjovt, hva? Hva?!

Intet nyt fra Babyfronten - men til gengæld lidt nyt på bloggen

Efter en lang diskussion med Blogger om hvordan billederne skulle arrangeres (Blogger vandt) har jeg nu fået lavet en side med listen over hvad vi har købt/fået/lånt til Nye Baby og hvor meget det har kostet os. Se det geniale tiltag her. Listen bliver opdateret løbende, og jeg skal nok sige til når det sker, så I kan følge med i den spændende afvikling af vores opsparing udvikling i redebyggeriet.

I fredags var vi til scanning - fint hjerte, fint mave, fin blære, fin størrelse, fin mængde vand. Det er stadig underligt at være til scanninger, som kun tager 10 minutter, fordi alting ser ud som det skal. Men fordi det var sådan en tilvækstscanning, skulle vi snakke med en læge bagefter alligevel, som så var en vi aldrig havde set før, som tydeligvis ikke havde læst vores journal og som stillede en masse ligegyldige spørgsmål. Heldigvis tog det under ti minutter, selvom det var rigeligt tid til at hun kunne komme med den efterhånden helt kliché-agtige, halvt overraskede/halvt medfølende "I vidste slet ikke der var misdannelser?" da vi fortalte om Ronan. Efterfulgt af den endnu mere klichéagtige "Men I valgte at fortsætte graviditeten...?" med det usagte, men tydelige "hvorfor?" i enden. Og så er det jeg kommer til at sidde der og ønske at vi havde et billede af Ronan med altid. Så vi kunne smække det på bordet og sige "Derfor!", for det virker helt ærligt som verdens åndssvageste spørgsmål. Det er sgu da indlysende hvorfor. Fordi vi fik den dejligste lille baby i hele verden ud af det. Nok.

Nå, men det var et sidespor. Efter scanningen var vi et smut i mødrerådgivningens genbrugsbutik, hvor vi købte en pose tøj til den nette sum af 95kr. Virker jo helt latterligt man kan få tre body'er for kun 10kr.!? Da vi stod dernede og skulle vælge syntes jeg det vi tog var pænt, men overhovedet ikke ovre i "nårhhårh, hvor er det nuttet"-kategorien. Det har så ændret sig totalt efter vi kom hjem og jeg pakkede tøjet ned i kassen med Babyens ting. For det er jo Babyens. Det er tøj som den skal have på, og det er bittelille, og Babyen er jo også bittelille og kan passe tøjet når den kommer ud. Og så blev jeg helt blød, for den kommer jo til at være så lille og sød og nuttet og skal bo lige her hos os. Om to måneder. Kun.

En lidt skræmmende start på dagen, måske

Kender I det, at når man har fået flere sms'er kommer man til at læse den nyeste først? Og at nogengange så giver det ingen mening? Og andre gange, så når man at bekymre sig helt unødigt? Især fordi der så ovenikøbet også var to mistede opkald?

Nå, men det var ca. det der skete for mig klokken lidt over syv i morges, da jeg lige ville læse hvad Manden havde skrevet.

06.49: "Så er jeg færdig"
06.39: "Ligger og venter på lægen"
06.10: "Så sidder jeg og venter på skadestuen"
05.51: "Godmorgen skat. Undskyld undskyld, jeg er det største kvaj i verden. Jeg er på vej på skadestuen lige nu. Fordi jeg har været så dum at bruge en papirclips i øret og nu sidder den fast"

Ud over den umiddelbare lettelse da jeg læste den sidste første besked, følte jeg mig også ret magtesløs over ikke at kunne være hos min Mand og holde ham i hånden. Jeg ringede selvfølgelig til ham med det samme, og fik forvisning om der ikke var sket noget alvorligt, og følte mig rimelig lettet over der for en gangs skyld ikke havde været ventetid på skadestuen, så han hurtigt kunne komme hjem til mig og blive passet.

Vi blev enige om at jeg skulle hente morgenbrød, så han kun skulle koncentrere sig om at nå et tog (Manden har for nylig indstiftet en tradition med at han tager rundstykker med hjem når han kommer hjem fra sin sidste nattevagt). Det er ret længe siden jeg sidst har været ude af hoveddøren inden klokken halv otte, men det var helt hyggeligt at gå der i køligheden - er det bare mig, eller er alle i sådan et specielt hyggeligt humør om morgenen?

Bageren havde kun übersnasket brunsviger i dag, og hun gik (på min opfordring) efter det mest snaskede af dem alle. Som så viste sig at være et stykke der ikke var skåret ordentligt og som derfor var større end alle de andre - men der var ingen smålighed eller noget, hun smilede bare og sagde "Men det gør nok heller ikke noget, du spiser jo for to"

Nåede lige at komme hjem og lave te inden Manden kom - takket være en virkelig effektiv skadestue nåede han sit sædvanlige tog. Invaliden viste sig ikke at være det mindste invalid. Ikke engang et plaster kunne han fremvise. Men han fik nu kram alligevel og hyggelig morgenmad inden sengetid. Har faktisk i det hele taget været en rimelig hyggelig dag.

Også selvom den omsorgsfulde "hvor er det synd for min lille Mand"-del af mig efterhånden er blevet fortrængt af den hysterisk-grinende "hvem fanden gør sådan noget? Du skulle så meget have taget et billede"-del (er stadig omsorgsfuld - griner bare hysterisk imens)

Det svære sprog

Niecen er 2½ og inde i den periode de kloge insisterer på vi skal kalde selvstændighedsfasen. Jeg har vist nævnt at mig og Manden planlægger at springe den fase over - for nøj. hvor. kan. man. godt. blive. træt. af. hysteri. Også selvom man kun skal lægge øre til det et par eftermiddage om ugen, og uden man behøver tage stilling til (ret meget) af det.

Standard-reaktionen er "NeeeeeeeiiiiiiiiiiiiiiiiIIIIIIIIIIIiiiiiiiiiiiiihhhh!!!!!! Vil ikkøøø-hø-hø-høøøøø!!!! Det ER MIG SOM BESTEMMEEEEEER!!!" På alt, der går galt. Alt. Om det drejer sig om man blev bedt om at komme ud at spise, at man tabte noget på gulvet, at ens far ikke lagde plastikskeen rigtigt ovenpå sit hoved (WTF?!), at cd'en var slut eller at blomkålen lå på den forkerte side af tallerkenen. I teorien meget spændende selvudvikling - i praksis not so much.

Nå, men der er jo lys for enden af tunnellen. Barnet har heldigvis nogle forældre der er både tålmodige og konsekvente, og langsomt, men sikkert bliver hun bedre til at håndtere følelserne på en mere hensigtsmæssig måde. Og det er faktisk rigtig spændende, også i praksis.

Ofte kan man tydeligt se hvordan det kværner rundt oppe i knoppen på hende når hun bliver mødt med et nej en udfordring, og nogle gange lykkes det hende faktisk at få det under kontrol (og andre gange skriger hun alligevel, men stadig) Og det er jeg egentlig ret imponeret over hun er i stand til. Endnu mere imponerende er det hvor god hun faktisk er blevet til at sætte ord på det - også selvom det ofte kikser at forklare hvad der gik galt så er "Jeg er sur på dig", "Jeg vil ikke snakke nu" og "Du skal ikke gøre sådan" skridt i den rigtige retning.

Der er så også tidspunkter der gør trodsalderen selvstændighedsfasen det hele værd. Fx i går, da mig og Kaye sad og drak eftermiddagskaffe og Niecen fik beskeden "Jeg vil gerne sidde og drikke kaffe og snakke med K. - bagefter vil jeg gerne lege" da hun blev ved med at hive i Kaye's ærme. Det var tydeligt den arbejdsfordeling ikke passede barnet, og hun stod længe og mumle-brokkede noget uforståeligt og så ud som om hun kunne bryde ud i hys hver øjeblik det skulle være. Men så tager hun en dyb indånding, kigger Kaye i øjnene, koncentrerer sig om ordene og siger bestemt:

"Det er helt for gammelt, du ikke vil lege med mig, mor!"

29+3

I dag er jeg 29+3. Så nu er Nye Baby ældre end sin storebror.

Da jeg var 29+3 med Ronan tog vi de sidste billeder af maven med ham i, inden vi tog ned på sygehuset og fødslen blev sat igang.

I dag har vi taget billeder af maven med Nye Baby i.

Nye Baby's mave

Ronan's mave

Med Ronan var vi færdige nu. Maven var stor og tyk, og vi havde snakket om det hele.

Med Nye Baby har vi ikke forberedt noget som helst, og maven mangler at vokse meget endnu.

I dag savner jeg Ronan, og mangler de sidste ti uger han skulle have haft inde i maven. Nu, mere end nogensinde, er forskellen hjerteskærende tydelig.

Den der barnevogn

Vi er ude i en Emmaljunga Nitro City klapvogn med en City Bag Supreme til. I farven Apple. Det koster omkring 6500kr fra ny, og krejler-jyden i mig regner med at regnslag og diverse kan følge med uden beregning.

Man kan sagtens finde en Nitro City klapvogn brugt. I Kbh og omegn. Til omkring 2500kr.

Og man kan sagtens finde en City Bag Supreme brugt. Endda lige i nærheden (omend udvalget er sparsomt og virker lidt blomstret). Til omkring 1000kr.

Hvis man skulle til Sjælland koster det en tur over broen. Og benzinpenge til dem der gider køre os. Hvad bliver det? 600-700? Alt efter hvor meget vi skal køre rundt. Plus al den tid det koster, for det er jo ikke sikkert man har lyst til at købe den første man ser på - og det er heller ikke sikkert det kan lade sig gøre at få det hele ordnet i løbet af en dag.

Brugt barnevogn... så vil jeg nok insisterer på en ny madras. Jo, jo, du siger den kun er brugt af et barn og I ikke har dyr. Men derfor kan madrassen jo stadig have været udsat for jeg-ved-ikke-hvad. Og jeg har ingen mulighed for at tjekke det. Ny madras til barnevogn, hvad står sådan en i? 400?

Så er vi oppe på 4500kr +/-. Og en masse tid; både i forhold til at finde vognen, snakke frem og tilbage med sælger, køre efter det. For noget brugt. Så spørgsmålet bliver hvor meget besvær og usikkerhed er værd i forhold til de penge vi kunne spare. Og usikkerhed og snakken frem-og-tilbage og at skulle overskue et brugtvogns-marked i gravid tilstand er noget der virkelig vægter tungt på min ulempe-skala. Og hvis vi skal pensle alle ulemper ud, hvor små de end er, så kan man kun få brugte vogne i nedern farver - hverken mig eller Manden synes sort, brun, sand, grå eller blomstret er pænt (men i det store hele er det på ingen måde en afgørende faktor)

Nå, men hvorfor overhovedet være så specifikke i forhold til sådan en vogn?

Derfor. Og døren åbner indad.

Det er vores kældertrappe, som man skal op og ned af, med vogn, for at komme fra gade til have. Ud over det skal vognen også transporteres igennem vaskekælderen, men det er en mindre detalje i forhold til trappen.

Det er et absolut must at jeg kan håndtere vognen selv, for ellers kommer den aldrig op fra haven. Heller ikke selvom det godt kan lade sig gøre, for underboerne har lagt skinner på trappen og kommer op og ned med en fullsize-barnevogn. Men det kommer jeg bare ikke til. Vi har cykler stående ude i skuret, som vi aldrig bruger, fordi jeg (og til dels Manden) synes det er nemmere og hurtigere bare at gå, end at skulle bakse dem op af trappen og vinkle dem ud af døren. Og det bliver jo ikke ligefrem et mindre projekt med en barnevogn. Lige på det punkt vil jeg nok hellere være realistisk om hvad jeg egentlig får gjort, end at tænke "Ej, men det går jo nok". For selvom der er en (stor) del af mig der synes det er åndssvagt at bruge 6500kr på en ny barnevogn, så synes jeg det er endnu dummere at bruge 3500kr på en vogn som bare kommer til at stå nede i haven og kun bliver brugt til at sove i, og vi aldrig får gået ture med. Hvis vi kun skal have en sovevogn kan jeg jo finde en til under 1000kr, inkl. ny madras.

Nitro stel med City Bag kan jeg skille ad og klappe sammen (selv) på under et halvt minut. Og hvis jeg skal kan jeg (selv) løfte og bære begge dele på én gang. Barnevognsdelen er ikke meget mere uhåndterlig end en lift, så hvis Baby sover og skal med op på anden sal er det ikke noget problem for mig at bære den op (selv). Og hvis der ikke lige er plads i kælderen kan jeg også (selv) bære stellet op - på en tid, hvor jeg ikke ville have dårlig samvittighed over at lade Baby stå alene oppe på repos'en og vente. Ryggen på klapvognen kan lægges helt ned, og er bred nok (og virker blød nok) til at Baby kan bruge den til at sove i, når den bliver for stor til barnevognen - også om vinteren, hvis der var nogen der forærede Baby en voksipose (eller alternativt et gammelt skrummel af en sovevogn) Nåja, og så er den pissenem at manøvrere.

Kort sagt, så kan den alt det vi tænker vi skal bruge den til. Hvilket ingen af de andre vogne vi har kigget på kunne - ikke engang tæt på, for det er en dealbreaker hvis jeg ikke kan håndtere stellet.

Såæh... mulighederne er vist (indtil videre)

1. Vi bider i det sure æble og hoster op. Også selvom vi havde forsvoret vi var sådan nogle der købte barnevogn fra ny.
2. Vi prøver at jonglere med Niecens klapvogn, inkl. barnevognsdel, under realistiske ud-af-skur-og-op-af-trapper forhold og finder ud af at det i virkeligheden alligevel godt liiige går an for os med en af den milliard Emmaljunga duo-vogne med større stel, der er til salg brugt. Det ville da i hvert fald gøre beslutningen nem. UPDATE: Den var så ikke til at håndtere. Overhovedet.
3. Vi køber en billig, gammel sovevogn og kommer ikke ud at gå ture.
4. Mine forældre siger at de da egentlig havde tænkt på at give 5000kr til en barnevogn. Eller 2500kr, og Mandens forældre siger det samme.

En mærkelig dag

I går var en meget mærkelig dag. Meget, meget mærkelig.

Det startede såmænd fint nok med at vi begav os afsted til dvd-pusheren, aka. Stereo Studio, og selvom Baby ikke helt lod til at ville vågne, var der ikke så meget panik på at hyggen gik af det.

Drive burde også have været i bunken, men den var udsolgt på blu-ray, og eftersom det er sådan en film der gør sig bedst på blu-ray (og med surround-lyd... som vi ikke har) må jeg pænt vente på at de ringer og siger de har fået den hjem igen.

Efter frokost i Ikea (jamen det er pissebilligt) begav vi os i Babysam, for at se om vi kunne blive klogere på det med barnevogn. De plejer at være ret hurtige til at spørge om man har brug for hjælp, men i går gik vi forvirrede rundt i barne- og klapvognsudstillingen læææænge, inden Manden til sidst gik aktivt på jagt efter en medarbejder. Der kom hele to af slagsen, men desværre lignede de ret meget nogen der mest af alt havde lyst til at ringe til Kamilla. Totalt blanke, anede ikke hvilke vogne der klappede sammen hvordan og kom ikke (som i overhovedet ikke) med forslag til andre vogne vi måske kunne kigge på.

Efter ikke at være blevet et kvæk klogere besluttede vi os for at finde den der pusleplade vi også skulle have og måske bare opgive hele barnevognskonceptet. Men så kom der en anden medarbejder (som viste sig at være Babysams svar på Kamilla) hen og spurgte om vi havde fået svar på vores spørgsmål, og da jeg kom med et spagt "nej, ikke rigtigt" og forklarede hvad det var vi havde brug for spurgte hun bare "Jamen, har I ikke set Emmaljungaen?"

Tadaaa: i første forsøg fremviser hun en vogn som kan det vi skal bruge. Og informerer os så om at det nok var nu den skulle bestilles hvis vi skulle have den fra ny. Hvilket jeg ikke er særlig sikker på vi skal, eftersom skidtet koster 6400kr (sagde hun, men der står altså for 6600kr på ordresedlen), men det er åbenbart ikke noget problem bare at bestille den og så annullere ordren senere, hvis vi beslutter at vi ikke har råd. Så nu er vi sådan nogle der er skrevet op til en splinterny Emmaljunga duo-vogn. I awesome-grøn. Meget mærkeligt.

Næste mærkelige oplevelse, omend ikke i helt så stor skala, var at vælge farve på vores flexibath (orange) - for altså, så har vi jo pludselig truffet en vaskeægte beslutning om noget til Babyen. Jojo, vi har jo købt andre ting, men ikke sådan noget der stod på listen og som var noget vi havde aftalt. Ret meget "point of no return"-følelse. Og så over et orange badekar. Jesus, altså, man bliver mærkelig af at blive forældre.

Udenfor Babysam, mens vi ventede på Mandens far, der skulle køre os, inkl. indkøb, til toget, måtte jeg overgive mig til hysterisk-panik-gravid og overrulede alle Mandens (ellers ret fornuftige) forslag om at "tage hjem og slappe af, og se hvad jordemoderen siger i morgen" Nye Baby havde stort set ikke givet lyd hele dagen, og jeg havde det bare slet ikke godt. Heldigvis er de søde nede i Svendborg, og man kan bare komme, og så er der en rar jordemoder som kører en strimmel, og har tid til at snakke imens. Selvfølgelig vågnede den med det samme hun satte CTG'en på, og producerede en glimrende kurve og masser af bevægelse - men ligeså snart jeg rejste mig stoppede den, og jeg mærkede ikke mere til den før jeg lagde mig til at sove, så det var nok meget godt for mine nerver at vi lige kom derned og fik det tjekket. Også selvom man virkelig føler sig åndssvag og besværlig, når man kommer der med sin helt normale graviditet og ikke fejler noget som helst.

Såeh... ja... rimelig mærkelig dag. Hvor vi begge gik kold omkring klokken ni.

I dag har vi så været på Gul og Gratis og Den Blå Avis, i et forsøg på at opsnuse prisen på sådan en Emmaljunga, i brugt. For så at måtte konstatere at den åbenbart ikke findes i brugt, den vi vil have. I hvert fald ikke inden for et geografisk område hvor det giver mening at afhente den. Godt så. Vi har snakket frem og tilbage og er vist egentlig umiddelbart landet på at vi enten bliver sådan nogle der har en splinterny barnevogn der koster ca. hele vores budget til nyanskaffelser, eller også bliver vi sådan nogle uden en barnevogn.

Med mindre det selvfølgelig viser sig at den lidt ældre udgave af storebror-vognen er til at slæbe på. Men jeg tvivler.

Om at være to vidt forskellige steder

Manden: "Jeg tror jeg drømte at du var en lille slutty asiat i nat"
Mig: "Ok. Jeg tror jeg drømte om Babyen"

Hævnen

Nåmmen, jeg må nok konstatere at det er slut med støvsugning og gulvvask. Har haft riiiiim'li' ondt i ryggen i dag, og været pisseynkelig. På ej-pis-nu-tabte-jeg-den-er-du-ikke-sød-at-samle-den-op-søøøøde-skat-pleeeeeeeeaaase-måden. Gange 1000.

Heldigvis har det "bare" været ryggen, og ikke (ret meget) lænden og lysken. Og jeg har også næsten været mobil. Agtig. Håber det kan soves væk, så jeg er klar til ballade i morgen. Og med "ballade" mener jeg barnevognskigning og dvd-indkøb. Jamen jeg ved det, vi lever det vilde liv.