Åbenbart har jeg formået at sprede det glade budskab om at lyserødt er hæsligt, for vi har kun fået et enkelt, lyserødt rædsel (det er til gengæld også rigtig slemt - undskyld, hvis noget af Mandens familie læser med!)
Til gengæld har jeg vist ikke helt formået at formidle grunden til jeg ikke rigtigt synes lyserød er da shizzle. Jeg har jo ellers skrevet om det engang (så kan man lære ikke at have en anonym blog). Nå, men hvorom alting er, så er lyserøds søster, lilla, flyttet ind. Bevares, lilla er ca. en milliard gange pænere end lyserød, men det er stadig en udpræget pigefarve og jeg får fniller af at alting er lilla. Ja, alting. Vi fik en lækker joha-natdragt i julegave af min mormor. I lilla. Og nogle savlesmække. I lilla. Min moster har lige syet et par lilla gamacher med matchende, you guessed it, lilla sokker. Så havde min mormor da også lige en lill
Og så er det jeg bliver virkelig splittet. For jeg hader det der tøsetrip, men samtidig er det jo gaver, og dem er jeg taknemmelig for. Men det er også ærgerligt at vi ikke bruger det, fordi jeg synes det bliver for meget. Men det er også så småligt at stille krav til gaver. Men det er også dem selv der spørger hvad vi kunne tænke os. ARGH! Min smag (og mine øjne, og mine principper) siger "byt den lilla velourkjole hun kun kommer til at bruge en enkelt gang", men min kærlighed til min familie siger "den har min mormor stået og valgt med kærlighed til sit oldebarn" og så nænner jeg ikke at bytte den, bare fordi jeg hellere ville have et par røde/grønne/gule/orange smækbukser.
Nu er det heller ikke fordi jeg er absolut modstander af at min lille babypige nogensinde er yndig pyntig. Jeg synes hun er enormt nuttet når hun får en lille bitte kjole på, og jeg elsker at stå sammen med Manden og vælge hvad vi skal give hende på, når vi skal til noget komsammen af en art. Men til hverdag? Der orker jeg altså ikke pyntig pige i upraktisk,
Yndig pyntig Gryntegris i forklædekjole og små (nuuuurh-hvor-er-de-nuttede-mini-)sko med røde blomster, som min faster har syet. Hun havde det på i en time.
Det er virkeligt svært, for jeg tror, dem der køber/strikker/syr gaver til den lille gryntegris, lægger rigtig meget i de gaver. Det betyder jo noget at give noget, man selv godt kan lide.
SvarSletJeg har været ret nazistisk med gaver, fordi vi fik s meget pinkt skrammel, og vi fik det ikke brugt! Der kommer stadig MANGE gaver fra England, som pigerne aldrig kommer i, fordi de har nok tøj i forvejen, som jeg hellere vil give dem på. Og her vil jeg også hellere have dem i hyggetøj, sparkedragter fra Kvickly, hjemmesyet blødt konditøj, end noget smart/stramt/ustrechty børnemodetøj.
Først ville jeg fortælle det klart til den engelske familie, fordi jeg synes det var så spild af penge, og træls hvis de nu så deres gaver hænge i vinduet hos den lokale frelsens hær, når de er her, men så kunne jeg ikke få mig til det. Fordi det er en måde de viser deres kærlighed på, når de køber det pinkt skrammel.
Men det er svært, og jeg føler dit luksusproblem. Jeg glæder Mig bare over, at det trods alt giver glæde til nogle andre, når man giver det væk :)
Vi gør os umage for at hun har alt det upraktiske og/eller grimme tøj på mindst én gang (gudskelov er der langt mere upraktisk end grimt, så jeg kan da i det mindste være ærlig når jeg siger "Neeeeej, hvor er den nuttet") - og vi prøver også at huske at tage et billede, for så kan vi altid lade som om vi har brugt den trælse, men velmenende og kærlige gave. Men der er noget hun aldrig har nået at bruge, og endnu mere hun kun har haft på en halv time til billed-posering. Frygter for den dag hun vokser i Den Lyserøde Rædsel vi har liggende, for jeg ved virkelig ikke om jeg kan få mig selv til at give hende den på. Ikke engang bare for et billede. Haha.
SletNu bliver du jo NØDT til at vise et billede af den! Med yndig gryntegris :)
SletDer beskrev du lige grunden til jeg er glad for at jeg har en DRENG!
SvarSletHar det bare SÅ svært med pige-lyserød-helvede-hvor-skal-det-være-yndigt stilen. Af en eller anden grund kan jeg meget nemmere klare drengetøjet, det er ligesom mere sejt og brugbart.
Men jeg ville nok heller ikke sige det, men tage imod de gaver der nu kom og tænke at de netop har lagt mange tanker bag gaven. Og så vokser hun jo super hurtigt ud af det i den alder, så at hun kun når at bruge det 1-2 gange er altså meget normalt, det skete også her, og her var det slet ikke meningen det skulle ske ;-)
... måske skulle du meget snedigt lave Jedi-mind tricks og sige noget i retning af 'Oh, jeg så den FINESTE orange/røde/grønne/regnbuefarvede dragt/body/strømpebukser' og lign. meget ofte til alle, der kunne finde på at finde gaver? Og ellers bare style baby med andre farver til at bryde det lilla :)
SvarSletJeg er heller ikke voldsomt begejstret for lyserød... men jeg er så nærig at jeg meget sjældent køber noget tøj til Kamma... så jeg smider hende i det vi har, som er overvejende lyserødt. Suk.
SvarSletForresten... hvodden går det med stofbleerne? Fungerer det?
Jeg er SÅ glad for at jeg har drenge. For jeg er absolut heller ikke fan af lyserød... Til gengæld har jeg også haft/fået alt for meget lyseblåt (som jeg heller ikke orker i store mængder). Jeg byttede det altså. Uden hensyntagen til giveren. Ja det gør mig en smule ufølsom, men til gengæld så er det vel også mit barn (og derfor mig der bestemmer?!!).
SvarSlet