Låveståry, del 2

Es. Var det ikke det vi kom fra?

Jeg mødte Es første dag i gymnasiet, og vi klikkede med det samme. Måske vi ikke var bedste venner fra dag et - men det var tæt på. Og der gik heller ikke ret længe inden jeg var håbløst forelsket i ham. Ja, selvom jeg havde en kæreste. Jeg er var et frygteligt lille menneske, I know.

Jeg var overbevist om at han var The One. Han var (og er) sød og uden drama, havde (og har) mange af de samme interesser som mig og samme form for humor, var principfast og kompromisløs. Og bedst af alt var han uopnåelig.

I tidens løb har vi haft mange snakke og diskussioner om moral, forhold, kærlighed, livet og alt derimellem. Vi er blevet bedre med årene, men vi er spader når det drejer sig om at begå sig socialt, så mange samtaler drejede sig om at analysere og opstille regler for det sociale spil vi begge to var (og er) kegler i. Alt sammen meget principielt og den slags. Kernen i vores moralske/sociale kodeks var at sige tingene ligeud i stedet for at gå og gemme på det og komme med hints og forvente andre kan gætte hvad man mener... ja, enhver social spassers utopi, ok? Er I altid så judgmental?

Så selvfølgelig blev jeg nødt til at fortælle ham hvordan jeg havde det. Følelserne var, fuldstændig som ventet, ikke gengældt. Så jeg drømte videre på afstand, og blev i mit trygge forhold med Ex'en, som måske ikke var Den Store Kærlighed, men mere almindelig, hverdagsagtig, gråstribet kærlighed - i ved, blødt og rart, men ikke noget Jane Austen skriver en roman om. Mit venskab med Es? Fuldstændig uændret. Og for det meste var jeg i stand til at abstrahere fra at mit liv ikke ligefrem var den storslåede kærlighedshistorie jeg havde drømt om.

Da jeg var 18, og midt imellem 2.g og 3.g, flyttede jeg sammen med Ex'en ovre i Forstaden. Jeg tror egentlig godt han var klar over mine følelser for Es, men for ham var jeg vist altid "skøre, lille K." som bare fik den slags ideer. Jamen, jeg sagde det jo; det var et forhold uden drama. Og uden anspor af jalousi.

Det var et godt forstadsliv. Lille lejlighed, ture i bycentret, besøg hos svigermor, politiske møder... hvad siger I? Vil I gerne høre mere om mit liv i Forstaden? Jamen ok, det kan jeg da godt spinde en ende over... nej, jeg er hørte det altså som "vi vil herre gerne have et helt afsnit om livet i Forstaden" og ikke "klap nu i med det ævl og kom til sagen"... anyway, det er for sent nu, for nu har jeg besluttet mig.