Glædelig jul og tak for lort

Vi står så pludselig i lort til halsen. Og så på en 1. december. Der er en lørdag, hvor alt har lukket.

Orker ikke lige for mange detaljer, men det er noget med et universitet der er helt umuligt at blive klog på, og som vil udskrive mig. Som i nu. Og så bliver det jo noget med SU jeg ikke kan få, barsel jeg ikke har, kommune der skal snakkes med, Mandens barsel der bliver rykket med...

Så vi er ude i noget der måske hedder nul indtægt for mig næste år, nogle ting der skal prioriteres, noget med fripladser og/eller pasning af eget barn i eget hjem der skal undersøges, arbejde der ville være rart at finde engang til næste efterår.

Og et budget der heldigvis godt kan hænge sammen selvom vi skal leve af Mandens indkomst alene et helt år. Og også selvom noget af den indkomst bliver dagpenge. Heldig-heldigvis. For jeg har faktisk mest lyst til at skråle REND MIG I RØVEN til det der universitet. Og det er rart at vide det rent faktisk er en mulighed hvis de ikke er til at snakke med. Eller hvis jeg slet ikke gad forsøge.

Men nu... nu har jeg vist fået raset ud og panikket af og kigget nok på budgettet. I hvert fald nok til at vi kan finde lidt julepynt frem og lege hygge og koncentrere os om nu og her og en Baby, der godt snart må kigge ud.

Nåja, og lige bruge et minut på at være inderligt taknemmelig for at jeg har en Mand, som siger at det hele nok skal gå og at det er ligemeget med de penge, selvom det er ham der kommer til at hænge på forsørgertjansen. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skulle gøre uden ham.