søndag den 16. december 2012

Den første uge

Jeg siger det med det samme: Vi har vundet ret meget i det der baby-lotteri. Også ud over den hovedpræmie det er at have fået Verdens Dejligste Baby vol. 2, aka. Gryntegrisen.


Vi har haft en første uge der har været så latterligt nem og behagelig at det næsten burde være ulovligt. Ingen problemer med amningen, ingen problemer med søvn, skriger kun kortvarigt når der er noget der ikke passer hende (kortvarigt = indtil forældrene løser problemet, der som regel er at blive færdige med at skifte, eller finde maden frem). Og nu er det ikke fordi jeg forventer det fortsætter sådan, for jeg ved godt at spædbørn er nogle uforudsigelige sataner der pludselig kan vende på en tallerken. Men som sundhedsplejersken sagde, så har vi fået en rigtig god start, og det kan alverdens fremtidige skrigeri jo ikke lave om på.

Faren og Moren har også sovet om natten, hver nat. Bortset fra Moren den første nat hjemme, hvor Baby syntes den bedste måde at få gang i den der mælkeproduktion på var at sutte uafbrudt i 8 (siger og skriver OTTE!!) timer - men Baby havde ret, og mælken løb til, og siden har hun kun været vågen de der 3-4 (korte) gange om natten i forbindelse med amning. Som også fungerer liggende. Halleluja!

For at det ikke engang skal være løgn har vi også været ude med barnevognen indtil flere gange, og jeg har (helt selv og alene!) været en tur i Fakta mens Manden og Gryntegrisen hyggede på sofaen.

Og for at det ikke engang skal være endnu mere løgn har der faktisk også været tid til noget Mande-Kone kvalitetstid. Eller, det var måske nok mest Mande-kvalitetstid, men det må jo nødvendigvis være lidt ensidigt, når den ene af os stadig er ved at vokse sammen.

Nå, men nu var jeg nok Moren, som bestemte at tre timers søvn var passende (mest fordi Venstre Kanonkugle snart ikke gider være med mere)

Og i øvrigt... tillykke til den lille Ronan-baby, som bliver 1½ år i dag <3

5 kommentarer:

  1. Tillykke herfra! Det lyder som en fantastisk start - på et fantastisk nyt liv. 10000 kone-point til dig for også at have overskud til manden :)

    SvarSlet
  2. Hurra for en sej baby og nogle seje forældre! Jeg hepper i hvert fald på jer og på, at de gode takter fortsætter:)

    SvarSlet
  3. Ih, hvor lyder det som en dejlig start på det hele. Tillykke til jer (og til Ronan)

    SvarSlet
  4. Tillykke, tillykke, tillykke til jer, til baby for at have vundet dejlige forældre, og til Ronan-baby.

    Sikke en dejlig start på ny-baby-liv I har fået jer!

    SvarSlet
  5. Lyder som en vaskeægte præmiebaby. Som også ser umanerligt dejlig ud. Og som Karoline skriver, giver jeg også konepoints for at have overskud til Manden. Fortæl ham gerne, hvor heldig han er!

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.