Hvori det skal til at være slut med natamning

Da Gryntegrisen var en times tid gammel spiste hun sit første måltid mælk. Uden nogen som helst form for pjat. Et døgns tid gammel sugede hun sig fast og gav ikke slip før mælken var løbet til og så spiste hun pænt og regelmæssigt (og ikke mindst hurtigt) og fandt relativt hurtigt ud af at man godt kunne klare sig med en enkelt amning i løbet af 11-12 timers nattesøvn. I sommers var der endda en lang periode hvor hun slet ikke blev ammet om natten.

Men. Først gik det baglæns, så. gik.. det... i.... stå. Hun begyndte at vågne ikke bare en, men to (!) gange om natten, og bedst som vi var ved at forsøge at rette op på det, var det jo tid til vuggestuestart. Og det var ligesom voldsomt nok for hende, uden vi behøvede at kæmpe 1½-2 timer hver nat om noget amning. Især når hun tydeligvis havde brug for lidt ekstra tryghed.

Men NU skal det kraftstejleme være slut. Det er ikke så meget det at hun vågner to gange og vil have mælk. Det er mere det at hun ofte har svært ved at falde i søvn igen bagefter, og at hun cirka ligeså ofte vågner så meget op at hun tisser (helst ud over det hele) og derfor også skal skiftes. Klokken midt om natten. Min tålmodighed er opbrugt, og jeg har opdaget at jeg er et meget dårligt og grimt menneske mellem 23 og 02. Jeg er et forbløffende overskudsagtigt og venligt menneske klokken 03.30, men klokken 01.15 har jeg ingen tålmodighed. Og jeg vil gerne have min nattesøvn tilbage nu.

Indtil nu har vi mest taget det amning som det kom, og så er det gået af sig selv. Undtagen da vi afskaffede formiddagsamningen. Altså, det gik stille og roligt, men det var en aktiv beslutning, fordi hun skulle til at starte i vuggestue og det virkede helt ærligt noget nemmere at vænne hende af med det på forhånd, stille og roligt, end at der pludselig var kold tyrker.

Min mor siger det er u.mu.ligt at stoppe med natamning, så længe jeg ammer om dagen. Men vi trives jo begge to fint med de andre amninger (putte-, godmorgen- og eftermiddagsamning) så dem ville jeg egentlig gerne fortsætte med indtil det stopper af sig selv. Lige nu er der kold tyrker på natamningsfronten, med det resultat at hun er vågen 1½ time midt om natten, med meget varierende grad af skrigeri. Hun bliver tilbudt vand og et kram hvis hun er ked, og vi tænder ikke lys og snakker kun med soooooooove-stemmerne. I nat (min tjans) var hun nem nok at genputte når hun rejste sig op, og hun lå ligeså stille i sin egen seng. Hun sov bare ikke, og rejste sig og kaldte med jævne mellemrum. Hun blev ked af det (og skuffet) da jeg prøvede at tage hende over i den store seng (så jeg ikke behøvede at sidde/ligge i akavet stilling ind over tremmerne), men faldt hurtigt til ro da jeg lagde hende tilbage i egen seng.

Så nu spørger jeg jer, der har langtidsammet: Hvad er jeres erfaringer? Skal jeg indstille mig på afbrudt nattesøvn indtil fuldstændig ammestop? For hvis valget står mellem nattesøvn og amning ved jeg helt ærligt ikke hvad jeg ville vælge - det føles slet ikke som om jeg er færdig med at amme, men på den anden side føles det ret meget som om jeg gerne vil have sammenhængende søvn.

Den virkelige mig

En del af projekt #mitnyeliv er, som I måske husker, at få ryddet op i mit lort. Fysisk og ikke mindst psykisk. Det er en anelse diffust og det er svært at finde ud af hvordan jeg skal gribe det an. Hvor meget, hvor lidt, hvor langt. Hvem, hvad, hvornår. Hvorfor.

Jeg er så småt begyndt. Med at se ting i øjnene, i stedet for at skubbe dem væk med det samme de dukker op. Det er ikke en revolution eller noget. Det er bare små bitte skridt.

Min nuværende psykiater (kan man overhovedet sige det når det er over et år siden jeg har været der?) skrev engang i et stykke papir til SU styrelsen at jeg har en tvangspræget personlighedsstruktur. Jeg går ud fra det er fordi det er (en del af) hans diagnose. Og jeg har vist også nævnt det før. Jeg har aldrig været i tvivl om at der er rigtigt, men først i går satte jeg mig ned og læste op på det.

Det er hårdt. Ikke fordi det er forkert eller overraskende, hvad der står. Men fordi det ikke alt sammen er pænt, og når det står sort på hvidt er konfrontationen ikke til at undgå.

Fra nu af, når jeg skal fortælle om mig selv, kan jeg bare henvise til den liste med personlighedstræk. Som alle sammen er mine i større eller mindre grad (langt de fleste i større grad) Se listen her hvis du har lyst.

Noget om valg

I dag er der en uge til der er valg, og dermed også en uge til vi er færdige med valgkamp og kan begynde at lave noget seriøst igen (hvadenten man er kommet i byrådet eller ej) Det glæder jeg mig til. Selvom valgkamp kan være spændende nok, så er det også en kende trættende i længden at diskutere plakater og valgfolderen og hvem der sidst har sagt hvad til hvem fra hvilket parti. Valgkamp og kommunalvalg er slet ikke så spændende og glamourøst som man måske kunne tro. I hvert fald ikke her i Partiet.

Det gik op for mig hvor forskelligt sådan et valg ser ud indefra hhv udefra, da jeg læste indlæg ovre hos Øglemor og Cirkus Melbollis. Det handler godt nok om at forklare sådan et valg for 4årige, så jeg aner jo faktisk ikke hvordan de selv betragter valget. Men jeg ville nok forklare valget en del anderledes - for det er langt fra alle der hænger i lygtepælene der vil være borgmester. Og borgmesteren er overhovedet heller ikke ham der bestemmer (men selvfølgelig har han/hun en vis betydning).

Med udgangspunkt her i Kommunen Ved Vandet (som nok ligner ret mange andre kommuner af samme størrelse) giver jeg jer:
Den Overhovedet Ikke Illustrerede Guide til Hvem Dem Der Hænger I Lygtepælene Er

Her i Kommunen Ved Vandet er den nuværende borgmester socialdemokrat, og det vil han gerne blive ved med at være (både borgmester og socialdemokrat) Ham Fra Venstre vil også gerne være borgmester og har derfor skrevet "borgmesterkandidat" på alle sine plakater. Det er der også en af dem fra Dansk Folkeparti der har, men det er vist ikke rigtigt sandsynligt, eftersom de pt kun har et mandat i byrådet. Der er ikke andre end de tre der gerne vil være borgmester - eller, det vil de måske gerne, sådan personligt, men i forhold til valget er det Ham Fra Socialdemokraterne og Ham Fra Venstre der går efter posten.

Med mindre nogen får et usandsynligt godt valg er der ikke andre her på vores halvdel af det politiske spektrum der kan blive borgmester. Vi er alle sammen i et valgforbund, hvor vi har skrevet under på at vi peger på en borgmester fra det største parti i valgforbundet. Jeg ved ikke hvordan de har organiseret sig ovre på den anden fløj, men det er ligeså usandsynligt der skulle dukke en uventet kandidat op der på valgnatten.

Alle de andre ansigter i lygtepælene vil gerne i byrådet (som er nøjagtig det samme som kommunalbestyrelse, det er bare forskelligt hvilket ord man bruger), som er dem der bestemmer. Her i kommunen er der 25 pladser i byrådet, og det er de 25 der træffer beslutninger om økonomi, skoler, veje, idrætsanlæg, middelaldermarked etc. etc. Det er de 25 der skal samarbejde i fire år om at få kommunen til at fungere.

Og nu sidder I der og tænker "Ahmmen, herregud, det kan da vel være ligemeget når det bare er en 4årig man forklarer det til" Men nej. Ikke herhjemme i hvert fald. For jeg synes det er så fandens vigtigt, og helt grundlæggende for den måde systemet er skruet sammen på her i Danmark, at der er mange forskellige partier, med mange forskellige holdninger, som skal arbejde sammen. Det er ikke bare én mand (m/k) der sidder og enevældigt bestemmer det hele - det er faktisk noget vi gør i fællesskab, gennem 25 mennesker, som gerne skulle repræsentere og afspejle kommunens sammensætning.

Så gå ned og stem. På tirsdag. Eller nu, nede på biblioteket. Stem, for fanden. For det er ikke en skid ligegyldigt. Det er faktisk det valg der afgør om der bliver lukket skoler, om skatten skal ændres, om der skal være byfest, om der skal ansættes flere hjemmehjælpere, om hullet i din vej bliver repareret (indsæt selv flere)

Så stem. Vælg.

The John Games I

Ved (fuldstændig fair) afstemning blev det afgjort hvem af de 16 håbefulde deltagere der ville få en plads i Big John-huset.

De heldige var Fairy John, Nabo John, Pizza Pia, Børnehjems John, Æbleskive Pia, Villa John, Skovl John og Pølse Pia, der nu alle er ved at gøre sig klar til første nat i huset.

Det betyder desværre også at vi har måttet sige farvel til Politi John (Katrine), Bager John (Birgitte B), Brandmands John (Frk Struds), Præste Pia (Fru Forstad), Barbossa John (Sidse), Bonde John (Kicki), Chauffør John (Alice M) og Pirat John (Gravid Grahvad) 

Følg med på instagram @mandenogkonen og #thejohngames 

 

Lodtrækning i giveaway

Jeg havde jo egentlig lovet at jeg ville trække lod i går. Men så skulle Manden opereres, og det tog hele dagen selvom det var en halv times indgreb (åh, det danske sygehusvæsen) så vi gik omkuld med pulled pork burger og lade da vi kom hjem.

Men nu... NU... trækker jeg heller ikke lod. For vi har besluttet at trække pinen ud med Verdens Længste Lodtrækning, aka The John Games.

Der vil være et dagligt sammendrag her på bloggen, men hvis I vil følge med LIVE så foregår det ovre på instagram (@mandenogkonen #thejohngames)

Jeg ved ikke hvor længe det kommer til at tage. Indtil de alle sammen er dø...øh...elimineret.

Og forresten, så har dommeren besluttet at Gravid Grahvad gerne må være med, selvom tilmeldingen kom lidt sent (for så var der 16 deltagere og 16 er sådan et dejligt tal når man laver turnering)

LET THE GAMES BEGIN! (and may the odds be ever in your favor)

Sidste chance!

Husk det nu - der er giveaway! Jeg trækker lod i morgen, så fristen udløber ved midnat. Altså lige om lidt.

Det er sent og jeg orker ikke at bøvlet med at indsætte link fra mobil så I må selv lige scrolle ned og finde det hvis I ikke allerede deltager. Ja, I må arbejde lidt for det.

Nu vil jeg i seng, ovenpå en dag med sløj baby og udsigten til Mand der skal opereres i morgen. Uuuuh, cliffhanger...

Ja, det var et skodindlæg. Jeg er træt, ok? Smut nu bare over og deltag i den giveaway.

Just sayin'...

Temalørdag på dr2 om hvor frygteligt det åbenbart er at have børn. Med den åh-så-modige Knud Romer, som godt tør sige forældreskabet er hårdt. Og Christina Sederqvist der synes små børn er til at tage op og skide i.

Nå. Men så siger jeg til gengæld det slet ikke er så slemt. Og at jeg tror det er ens egen skyld, og ikke har noget med børnene at gøre, hvis man føler livet bliver ringere af at få børn.

There, I said it. Børn er krævende. Get over it eller lad være med at få dem.

Goddag mand - tak for mad

For lææææænge siden var der en mødregruppemor, som havde købt sådan en babytegns-dvd, og selvom jeg synes det er meget smart tænkte jeg at det måske var lidt overkill. Så skulle man jo til at lære de tegn, oveni alt det andet man går og skal holde styr på med sådan en baby, og inden jeg overhovedet ville få det lært har Gryntegrisen jo lært at snakke.

Men... det viser sig at vi har et, skal vi sige temperamentsfuldt barn. Som gerne vil selv (og helt klart mener at hun kan selv) og som bliver hidsig hvis hun ikke får lov. Så vi nåede et punkt hvor det stod klart at vi blev nødt til at kunne kommunikere lidt mere effektivt med hinanden, så der i det mindste ikke opstår (ligeså mange) konflikter på grund af misforståelser. Jeg har hverken investeret i dvd eller app med babytegn (nærigmor.dk), så vi bruger en blanding af "de rigtige" tegn og hvad vi finder nemmest og har brug for. Mere, drikke, spise, hjælpe, færdig, tak for mad, musik, nej, pas på. Den slags.

Gryntegrisen fangede relativt hurtigt "tak for mad" (måske fordi vi tog udgangspunkt i den bevægelse hun gør af sig selv når hun er mæt?), men siger endnu ikke andet. Hun svarer til gengæld "tak for mad" til alt. "Mere?" - "Tak for mad", "Sulten?" - "Tak for mad", "Færdig?" - "Tak for mad". Men hun gør det kun når vi bruger tegn, så i det mindste har hun da forstået at vi snakker sammen. Og i går gik det så op for os at hun måske bruger "tak for mad"-tegnet som tegn for "ja tak" eller "jeg har forstået". Jeg er ret spændt på om hun selv begynder at bruge flere tegn. Mere, spise og drikke ville nok være de mest praktisk, men jazz absolut det sjoveste.

Nå, men apropos stort barn som kan alt muligt, så er hun jo startet i vuggestue for et par uger siden. Ja, jeg har så ikke lige blogget om det, for det var slet ikke traumatisk for nogen og gik sådan mest af sig selv. Jojo, hun er træt og har sovet lidt skidt om natten, men der har intet været nede i vuggestuen. Og jeg har slet ikke haft gigantiske anfald af "min lille baby"-hysteri. For hun er ikke nogen lille baby mere, og jeg synes egentlig ikke at hun "pludselig er så stor" eller "stadig er alt for lille". Jeg synes mest hun er lige tilpas til at starte i vuggestue. Jeg havde jo ellers været meget i tvivl om ti måneder var for tidligt, især når vi nu ikke havde strengt behov for pasning, men efter vores tur til Hjørring var jeg bare slet ikke i tvivl. Det var tydeligt at Grynten fik så meget ud af at være sammen med de store piger, især Roxie, som hun lærte nogle tricks af (bl.a. et helt fantastisk gennemtrængende hvin). Og det var tydeligt at det var ved at være kedeligt herhjemme (for barnet) og anstrengende i længden (for moren og faren).

Manden har stået for indkøring, men han har heller ikke været specielt mærket af det. Jeg tror det der har ramt ham hårdest er at hun mest har været sådan "Jaja, det er fint far, skrid nu, jeg kigger lige på fiskene". Dermed ikke sagt at hun gerne ville bo nede i vuggestuen - hun er pænt glad for at se os når vi kommer og begynder at vinke farvel til de andre med det samme. Og så sidder hun og troner i klapvognen hele vejen hjem og ævler løs og vinker til gamle damer på cykel og siger "buh" når vi ser en hund (eller en ko eller en bil). Jamen hun er fandeme en fest, hende Gryntegrisen.

Mål

Jeg havde faktisk skrevet et meeeeega langt indlæg om Mit Nye Liv, men det blev ædt af Blogger. Og så blev jeg virkelig modløs og orkede slet ikke at skrive det hele en gang til. Det gør jeg stadig ikke, så her er i stedet en lettere kedelig abridged version.

Tabe 25kg på et år
Virkede fuldstændig urealistisk da Manden slyngede tallet ud i luften, men det er jo faktisk ikke mere end et halvt kilo i ugen. Deadline er 1. august og vi nærmer os allerede -10kg begge to. Hovedpræmien er penge til nyt tøj (1000kr pr 5 tabte kilo), men der er også præmier undervejs. Næste er at vi må samle tusindårsfalken når vi har smidt de magiske 10kg.

Spise sundere
Første skridt til vægttab. Der er præmie i form af klistermærker når man husker at spise sine grøntsager og undgår guf. Vi er slet ikke low carb typer, men vi undgår tilsat sukker og hvidt brød.

Komme i bedre form
Jeg var træt af at være et dårligt eksempel for Gryntegrisen. Og jeg var træt af altid at være helt smadret bare af at gå op af trapperne. Og af at være fed og dum og lasket. Klistermærker for at gå en tur og altid tage trappen, og guld gule klistermærker for fx at løbe en tur (mig) eller tage ned i træner'n (Manden).

Komme i fuldstændig latterligt god form
Nåmmen, jeg har jo meldt mig til det der halvmarathon. Kostede 400-og-nogen kroner, så jeg er ligesom nødt til at gennemføre. Såæh, om et lille år kan jeg løbe 21km på under tre timer. Jo. Jo, jeg kan. Blev der sagt. Jeg kan i hvert fald allerede klare den første tidsgrænse (9km på halvanden time), så bare det holder bliver jeg i det mindste ikke samlet op af taberbussen halvvejs.

Gøre hjem til noget jeg vil være bekendt
Vi har afsat 100 dage (plus ti fjumredage) til at få ryddet op og smidt ud og sat på plads. Deadline er 31. januar. Så 1. februar er der virtuel tour på bloggen - for så er her nødt til at være så pænt at jeg vil stå ved det.

Holde hjem i en stand jeg vil være bekendt
I 100-dage-planen indgår også daglig oprydning og rengøring. Så vi kan fucking lære det. Forhåbentlig.

Finde noget arbejde
Har ikke rigtigt nogen klar plan på området, men det er i hvert fald helt sikkert at jeg ikke skal fortsætte med at være studerende. 45 timers arbejdsuge er ikke foreneligt med det liv jeg gerne vil have for mig selv og min familie - hverken nu eller om 100 4 år, hvor jeg ville være færdiguddannet. Jeg har heller ikke nogen klar deadline på projekt Find Arbejde, men SU begynder nok at blive sure omkring januar (kan dog sandsynligvis få dispensation pga. uddannelses skod-opbygning). Jeg bliver i hvert fald endegyldig udmeldt til sommer, hvis jeg ikke består fire fag mere (og det gør jeg jo nok realistisk set ikke) Nå, men kan jo altid håbe på jordskredsvalg, så jeg kommer i byrådet (som om)

Blive rig på at blogge
Bwahahaha, ok, det skete nok aldrig. Men jeg ville gerne både gøre noget mere ud af den her blog og starte en Lego-blog. Villa John og de andre er flyttet ind i vores nye gigant-skab og er klar til nye eventyr. Det er bare mig der er langsom og ikke får det dokumenteret.

Få ryddet op i mit mentale lort
Måske også et ret diffust punkt. Men vigtigt. Ved endnu ikke helt hvordan jeg skal gribe det an, men der bliver kraftedeme nødt til at blive løst op for nogle ting, og vendt om på nogle andre. For jeg har ikke lyst til at bruge resten af mit liv på at være bange for samtlige situationer hvor der indgår andre mennesker. Fandeme.

Gjort

Nu har jeg gjort det.

Efter massivt gruppepres i kommentarfeltet.

Jeg har meldt mig til et halvmarathon.

Så nu er det jeres ansvar hvis det går galt.