Goddag mand - tak for mad

For lææææænge siden var der en mødregruppemor, som havde købt sådan en babytegns-dvd, og selvom jeg synes det er meget smart tænkte jeg at det måske var lidt overkill. Så skulle man jo til at lære de tegn, oveni alt det andet man går og skal holde styr på med sådan en baby, og inden jeg overhovedet ville få det lært har Gryntegrisen jo lært at snakke.

Men... det viser sig at vi har et, skal vi sige temperamentsfuldt barn. Som gerne vil selv (og helt klart mener at hun kan selv) og som bliver hidsig hvis hun ikke får lov. Så vi nåede et punkt hvor det stod klart at vi blev nødt til at kunne kommunikere lidt mere effektivt med hinanden, så der i det mindste ikke opstår (ligeså mange) konflikter på grund af misforståelser. Jeg har hverken investeret i dvd eller app med babytegn (nærigmor.dk), så vi bruger en blanding af "de rigtige" tegn og hvad vi finder nemmest og har brug for. Mere, drikke, spise, hjælpe, færdig, tak for mad, musik, nej, pas på. Den slags.

Gryntegrisen fangede relativt hurtigt "tak for mad" (måske fordi vi tog udgangspunkt i den bevægelse hun gør af sig selv når hun er mæt?), men siger endnu ikke andet. Hun svarer til gengæld "tak for mad" til alt. "Mere?" - "Tak for mad", "Sulten?" - "Tak for mad", "Færdig?" - "Tak for mad". Men hun gør det kun når vi bruger tegn, så i det mindste har hun da forstået at vi snakker sammen. Og i går gik det så op for os at hun måske bruger "tak for mad"-tegnet som tegn for "ja tak" eller "jeg har forstået". Jeg er ret spændt på om hun selv begynder at bruge flere tegn. Mere, spise og drikke ville nok være de mest praktisk, men jazz absolut det sjoveste.

Nå, men apropos stort barn som kan alt muligt, så er hun jo startet i vuggestue for et par uger siden. Ja, jeg har så ikke lige blogget om det, for det var slet ikke traumatisk for nogen og gik sådan mest af sig selv. Jojo, hun er træt og har sovet lidt skidt om natten, men der har intet været nede i vuggestuen. Og jeg har slet ikke haft gigantiske anfald af "min lille baby"-hysteri. For hun er ikke nogen lille baby mere, og jeg synes egentlig ikke at hun "pludselig er så stor" eller "stadig er alt for lille". Jeg synes mest hun er lige tilpas til at starte i vuggestue. Jeg havde jo ellers været meget i tvivl om ti måneder var for tidligt, især når vi nu ikke havde strengt behov for pasning, men efter vores tur til Hjørring var jeg bare slet ikke i tvivl. Det var tydeligt at Grynten fik så meget ud af at være sammen med de store piger, især Roxie, som hun lærte nogle tricks af (bl.a. et helt fantastisk gennemtrængende hvin). Og det var tydeligt at det var ved at være kedeligt herhjemme (for barnet) og anstrengende i længden (for moren og faren).

Manden har stået for indkøring, men han har heller ikke været specielt mærket af det. Jeg tror det der har ramt ham hårdest er at hun mest har været sådan "Jaja, det er fint far, skrid nu, jeg kigger lige på fiskene". Dermed ikke sagt at hun gerne ville bo nede i vuggestuen - hun er pænt glad for at se os når vi kommer og begynder at vinke farvel til de andre med det samme. Og så sidder hun og troner i klapvognen hele vejen hjem og ævler løs og vinker til gamle damer på cykel og siger "buh" når vi ser en hund (eller en ko eller en bil). Jamen hun er fandeme en fest, hende Gryntegrisen.