En del af projekt #mitnyeliv er, som I måske husker, at få ryddet op i mit lort. Fysisk og ikke mindst psykisk. Det er en anelse diffust og det er svært at finde ud af hvordan jeg skal gribe det an. Hvor meget, hvor lidt, hvor langt. Hvem, hvad, hvornår. Hvorfor.
Jeg er så småt begyndt. Med at se ting i øjnene, i stedet for at skubbe dem væk med det samme de dukker op. Det er ikke en revolution eller noget. Det er bare små bitte skridt.
Min nuværende psykiater (kan man overhovedet sige det når det er over et år siden jeg har været der?) skrev engang i et stykke papir til SU styrelsen at jeg har en tvangspræget personlighedsstruktur. Jeg går ud fra det er fordi det er (en del af) hans diagnose. Og jeg har vist også nævnt det før. Jeg har aldrig været i tvivl om at der er rigtigt, men først i går satte jeg mig ned og læste op på det.
Det er hårdt. Ikke fordi det er forkert eller overraskende, hvad der står. Men fordi det ikke alt sammen er pænt, og når det står sort på hvidt er konfrontationen ikke til at undgå.
Fra nu af, når jeg skal fortælle om mig selv, kan jeg bare henvise til den liste med personlighedstræk. Som alle sammen er mine i større eller mindre grad (langt de fleste i større grad) Se listen her hvis du har lyst.
Manner, der er mange på den liste, jeg kan se hos mig selv... Shit :-)
SvarSletJeg synes, du er mega sej. At du tager fat i de ting, der er svære for dig selv. Og ikke mindst at du deler meget af det så ærligt her på bloggen.
Al held og lykke med projekt nye liv fra mig!
Det er SÅ sejt at du facer dit lort. Det tror jeg, vi er mange, der kunne lære noget af også selvom vores lort måske er mindre. Når jeg ser listen, så tænker jeg også, at du (i nogle tilfælde) formår at vende det til noget positivt og noget som gør dig unik (klamt ord, men altså) fx din økonomiske sans og dine lister (som jo hjælper dig i det her arbejde) og din stålfaste ideologier, som får dig til at stille op til kommunalvalget (det er SÅ sejt). Ikke for at se det gode i det dårlige (for det er noget bavl), men du skinner tydeligt igennem i diagnosen (du owner den diagnose :) )
SvarSletJeg er nødt til at se det gode i der dårlige. Det er jo ikke en forbigående tilstand, men helt grundlæggende for min personlighed og noget jeg død og pine er nødt til at lære at leve med.
Slet.
Så jeg prøver at reflektere. Og sortere. Hvad kan bruges konstruktivt og hvad medvirker bare til at begrave mig i lort. En svær øvelse eftersom det netop er den skelnen jeg ikke formår (inde inden mit hoved er det ALT SAMMEN LIGE VIGTIGT. Ja, med stort)