Hvori julefreden sænker sig til sidst

December 2013 var den rådneste december ever. Det var den december, hvor vi ikke nåede andet end at være syge, og så lidt mere syge, og så lidt syge til sidst også, for at toppe det hele. Juleforberedelser var en by i Rusland, og selvom selve juleaften endte med at være hyggelig nok, så sad vi i januar og var rørende enige om, at sådan en jul skulle vi bare a.l.d.r.i.g mere have. Det var simpelthen for surt, og ingen nåede at glæde sig til noget som helst.

Derfor udnævnte vi allerede i foråret Julen 2014 til Awesomeste Jul Ever, og jeg satte en side af til ideer i min arbejdsmappe. Jeg kan allerede nu afsløre at vi ikke har skrevet ret meget ned, og det vi har skrevet ned har vi ikke gjort så meget ved. Men. Vi startede midt i oktober (dagen efter min fødselsdag, der nu for evigt vil være kendt som Dagen Hvor Vi Planlægger Julen) og fik lagt en slagplan, som stort set har holdt.

Vi har fået produceret fire pakkekalendere, købt pynt og gaver og gejl i god tid, og var så latterligt meget på forkant med det hele. Af logistiske årsager skal alle gaver helst være pakket og klar inden Gryntegrisens fødselsdag, og derfor sad vi med vores overskuds-te og selvfede julechokolade og pakkede gaver ind i onsdags. Helt efter planen. Pakke gaver ind og rydde op onsdag, og så kunne jeg klare resten af fødselsdagsforberedelserne i ro og mag og endda nå nogle af de andre ting på listen.

Men så var der nogen der skrev, at de da lige havde en opgave til mig, og at det ikke ville gøre noget hvis det var færdigt fredag eftermiddag og så måtte gaveindpakning pludselig bare være gaveindpakning. Og så var torsdag og fredag pludselig ikke længere hygge-forberede i ro og mag-dage, men tværtimod arbejde crazy meget-dage. Ikke at det gør noget, vel. Det er jo pissefedt, at der var noget vaskeægte pengegivende arbejde. Det kom bare bag på mig, at universet vælger at kaste det i hovedet på mig, lige her på falderebet af Året Uden Indkomst.

Selvfølgelig passede det også lige med at være oveni Mandens arbejdsdage, så jeg ikke bare kunne melde mig ud i 14 timer i træk og arbejde igennem.

Hej, normale børnefamilie-hverdag, du var en ret surrealitisk oplevelse.

Aflevere barn, arbejde-arbejde-arbejde, hente barn, hygge med barn, lige nå at låse mig inde i køkkenet og arbejde en time mere, aftensmad og putning, arbejde videre - nu dog i stuen, for Manden står trods alt ikke klinet op ad mig og skrige-kræver at SE UGLE!!!!! ligeså snart jeg tænder computeren.

Afleverede i fin tid og et produkt jeg er tilfreds med. Opdagede så, at alt gaveindpaknings-gejlet stadig lå på gulvet, hvor jeg smed det. Og at der ikke var nogen der havde ryddet op, gjort rent og købt ind til fødselsdag. Legede overskudsmor (fake it till you make it) fredag aften og hele lørdag og nåede faktisk igennem samtlige punkter på Den Store Fødselsdagsplanlægningplan.

Og så holdt vi fødselsdag. Med bannenånger og cirdus og daver og natcks. Og mulli. Masser af mulli. Det var som det skulle være, og blev som vi havde tænkt, og alle var glade og havde en fest.

I dag stod jeg op før klokken syv (selvom Barnet sov længe) for at bage boller til vuggestuen, som lignede et tog (bollerne, ikke vuggestuen) og var med glasur.

Det kan godt være Overskudsmor holder fri i morgen. Og Dovnemor i stedet tager over og lægger sig på sofaen med Ulysses.

I hvert fald efter Barnet er afleveret og inden samme skal hentes og til "dybbedits" (gymnastik, red.) og fodres af og puttes og hvad sådan nogle to-årige nu ellers skal.

Shit. To år, altså. Det er vist til et indlæg for sig selv.