Endelig hjemme. Fristes jeg til at sige.
Møgtræt Barn klarede togturen fint og var ved at falde i søvn i selen da vi gik fra banegården.
Tog alligevel en halv time at slå hende ned til lur, trods både overbærenhed og trusler. Lur varede til gengæld to afsnit af Broadchurch, så på den led var det ok.
Manden gik på jagt efter nogle rester, og spurgte om fryseren egentlig ikke lugtede ret underligt. Nærmere inspektion afslørede død fryser. Dog ikke for længst afdød, temperaturen var stadig omkring kold. Lugten viste sig blot at være hvidløgsmarinade og ikke råddent kød. Alligevel en lidt ærgerlig velkommen-hjem-hilsen fra lejlighed. Havde ellers ryddet den nydeligt op inden ferie.
Barn skreg hysterisk over et eller andet, højt og længe, sidst på eftermiddagen og nægtede at smage på kålgryde, frisk fra næsten-frost (der var ikke plads til den i den lille fryser efter vi proppede den med otte kilo gudskelov-ikke-optøet kød). Hun tøede dog en del op (no pun intended), da der var "sjodderlader-is!!" til dessert.
Skal i morgen sammensætte spændende middag, bestående af øllebrød, hotdog pølser, (ikke)frosne ærter og 400g bacontern.
PS. Ironisk nok tog det hele eftermiddagen at varme lejligheden op til noget der bare minder om stuetemperatur.
Feeedt! Eller...not so much...men det lyder nu sjovt når du siger det sådan :-p
SvarSletJeg tænker at øllebrød med bacon bliver det helt nye nordiske hit :-D
Virkelig ufedt. Men fra den lyse side, så lader det til at den først døde kort inden vi kom hjem. Havde først for alvor været ufedt med ufedt på, hvis kødet havde stået og tøet en uge *ydrk*
Slet