Hvori Gryntegrisen er TO år

Nåmn, hvad kan sådan en Gryntegris så, når den er to år, spørger I nok (jo, I gør). Det fulde svar ville nok gå hen at blive en kende langt, men herunder får I lidt highlights.

Eksempel 1: Moren og Faren sidder i sofaen. Barnet har forladt hyggestunden og er gået ind i det andet rum. Lidt efter høres der en frygtelig larm. CRASH. SKRAMLE. Lille pause. BANG. RYSTE-RASLE. Det er muligt at forældrene på nuværende tidspunkt fniser en anelse. Det er jo ikke fordi, det er sjovt, at Barnet tydeligvis går og roder, men det er det. Larmen bliver ved, og vi spekulerer på, hvad hun mon har fået spredt på gulvet. Der bliver stille, og Gryntegrisen konstaterer: "Samle op." Så er der en pause, hvor vi kan høre den lille hjerne knage, selvom vi sidder helt inde i sofaen. Så modererer hun tilfreds udsagnet: "Mor samle op!" (Jeg kan lige så godt udløse spændingen med det samme: Hun skulle selv hjælpe med at samle op)

Eksempel 2: Ved hvert. eneste. fucking. måltid. skændes vi om, hvorvidt det er nødvendigt at have hagesmæk på. Vi har truet, vi har givet rimelige valgt, og vi har leget vi-kan-vente-lige-så-længe-det-skal-være-selvom-maden-bliver-kold. Af en eller anden årsag er den hagesmæk et kardinalpunkt for Gryntegrisen, og hun giver sig bare ikke. I morges gik hun så hen til kassen og valgte hagesmækken med løven og et ikea-forklæde og bad om hjælp til at få det på. Ikke nok med at hun gjorde det uden brok, og uden at blive bedt om det, så er lille-vandtæt-smæk med fuldt-plastik-forklæde over også det helt korrekte valg til havregryn med mælk.

Eksempel 3: Gryntegrisen spiser med fingrene. Altid. Hele tiden. Gryntegrisen ved godt hun skal spise med skeen, for hun er ikke dum, og efter at have fået beskeden "brug skeen" tusind gange (og tusind er ikke en overdrivelse, prøv selv at regne efter), så er der alligevel noget der siver ind. Moren oplyser Barnet om, at nu er det sidste chance, og ellers er det undertegnede, der skal styre maden. Barnet kigger mig lige i øjnene: "Nej. Grynte styrer maden." Hvorefter hun med fuldt overlæg, og stadig med direkte øjenkontakt, dypper fingeren i maden og putter det i munden. Moren forsøger desperat at understrege, at det overhovedet ikke er sjovt, mens både hun og Faren hoste-griner ned i morgenmaden.

Eksempel 4: Gryntegrisen beder Far eller Mor om at komme med ned at lege - helst hele tiden. Derefter må man ikke være med til noget som helst, allerhøjst får man besked på at gøre noget forkert, for derefter at få skældud.

Mest brugte ord og udtryk er for tiden: "Nej", "Det er min", "Grynte gør det", "Ikke mor/far", "Grynte have den", "Værsgo, Grynte" og mere i den dur.

Når det ikke lige er pissetræls, at vi skal diskutere alting altid hele tiden, så er det faktisk ret sjovt. Jeg synes virkelig det er sjovt at følge med i, hvad der foregår inde i hendes hoved, og det er virkelig fascinerende hvor tæt hendes udvikling og hendes sprog hænger sammen. Fx det der med hun siger "det er min", for halvdelen af tiden mener hun jo i virkeligheden "jeg kunne godt tænke mig den" (det er let at genkende de gange, for det er de gange hvor hun ikke bare tager tingen med det samme), men begreberne omkring dit/mit/dele/låne er ikke rigtigt på plads. Hverken ordene eller forståelsen.

Jeg elsker at have en toårig, selvom det måske ikke altid lyder sådan. Jeg elsker, at vi kan snakke med hende. Jeg elsker, at hun spontant bryder ud i sang. Jeg elsker, at hun gør sig så fandens umage med at forklare hvad hun vil. Jeg elsker, at hun kan så mange ting selv. Jeg elsker, at hun har styr på hele verden. Jeg elsker, at hun aktivt er med til at bestemme. Jeg elsker, at hun kan glæde sig. Jeg elsker, at hun efterligner alt hvad vi gør. Jeg elsker, at hun kan hjælpe til. Jeg elsker, at hun er her.

Jeg elsker hende.