søndag den 7. december 2014

Hvori jeg åbenbart bander

Gryntegrisen rækker mig en lille træske. Jeg tager imod, for jeg vil gerne være deltagende i hendes leg.

Gryntegrisen flår den lille træske ud af hånden på mig og skælder mig ud: "NEJ!! Meget skarp!!! Kun Grynte må!"

Nå. Så.

Gad vide hvor filan hun har det fra...

Og apropos filan, så gav hun mig i går en lammer lige på låret (ved et uheld). "AV FOR...!" råber jeg, men får stoppet mig selv i tide. Der er børn tilstede og selvom jeg ikke har noget imod hun lærer kraftudtryk, så længe hun ikke bruger dem mod andre, så kan man jo godt moderere sit sprog lidt.

Jeg kunne godt have sparet mig.

Som det naturligste i verden afslutter Barnet hjælpsomt sætningen: "...filan. For filan."

3 kommentarer:

  1. Svar
    1. Nej. Slet ikke når man tager i betragtning at hun også kunne have valgt "shit", "fuck", "argh, for helvede" og "satans også". Jeg er simpelthen ikke velopdragen nok til at huske ikke at bande. Ha.

      Slet
    2. Tag det på forkant og lån/køb bogen 'Den dag Hulan tog ud i verden for at finde det allerbedste bandeord' - den er god! Og sjov. Også for voksne.

      Slet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.