Gode ord (18+3)

Jeg mindes at da jeg ventede Ronan skrev jeg en masse indlæg om graviditet og scanninger og tanker om fremtiden og al den slags gejl. Nu er vi lige om lidt halvvejs i den her graviditet, og jeg kan ikke rigtigt finde på noget at skrive. Ud over "Det går godt, send flere penge" (Og bare glem det med pengene, for min mor har lige givet os nogen)

Min psykiater nævnte det faktisk i går. At jeg er virkelig god til at sætte ord på og nuancere de dårlige ting, men ikke har ret mange ord til de gode. Det er ikke sådan at jeg ikke føler de gode ting ligeså stærkt eller ligeså nuanceret. Jeg har bare ikke rigtigt ordene, og det er mig egentlig ret fremmed at skulle udpensle de gode ting. For hvorfor skulle det være nødvendigt? Konstateringen "der er ikke noget galt - graviditeten går godt" siger jo det hele. I min verden er det kæmpestort at der er noget der bare virker som det skal, og som jeg ikke skal bekymre mig om. Grænsen jeg har stræbt efter de sidste 15 år (mindst) hedder "det er ikke dårligt" Og det var måske på tide at udforske den anden side af den grænse lidt nærmere.

Det er ikke meningen det skal udvikle sig til en taknemmelighedsdagbog - for jeg har slet ikke svært ved at finde x antal ting jeg er taknemmelig for hver dag. Men jeg har rigtig svært ved at beskrive de gode følelser, og jeg ville egentlig gerne blive bedre til at udforske dem lidt nærmere, i stedet for bare at læne mig tilbage og fokusere på at det ikke er skidt.

Så, kedeligt for jer læsere, sandsynligvis godt for mig: Gode (forhåbentlig) ord om gode ting.

Babyen er begyndt at møffe rundt - det er vel et par uger siden de første små bløps begyndte og nu er der næsten garanti for den begynder at bøvle når jeg skal til at sove. Ok, jeg ligger også sådan halvt på siden/halvt på maven og sover, men alligevel. Den har da så meget plads derinde endnu at den vel ikke behøver møffe over i det hjørne hvor den ikke kan være. Men måske den bare godt kan lide at ligge klemt og mast mod sin mors maveskind? Jeg kan i hvert fald godt lide at ligge og mase lidt, selvom det holder mig vågen.

Det her indlæg ovre hos AB. Det er nemlig mig som skal have kjolen - og det er vel altid rart at blive beskrevet som "ærlig, humoristisk og åbenhjertig". Den passer perfekt ind i min garderobe. Når den ankommer skal jeg nok billeddokumentere hvorfor. Uh, det kunne være fint hvis den nåede at komme inden vi skal til København (Men det er også fint hvis den først kommer efter, så ingen stress, AB)

Ordveksling nede i Føtex:
Mig: Uh, se, de har gennemsigtige røde trusser til en tier!
Manden: Eller dem her! (små bitte med sorte blonder, red.)
Mig: ...
Manden: Er de overhovedet til at gå i?
Mig: Nej. Men det var vel heller ikke det de skulle bruges til
Manden: Du må gerne få de røde, hvis det er
Mig: Du må vælge - de er jo mest til dig
(Needless to say, det blev de sorte. Som jeg i øvrigt fandt ud af også har fine små prikker på)

Jeg kan utrolig godt lide at den her graviditet bare er helt normal og gennemsnitlig. Det er en helt underligt ikke at skulle andet end bare at hygge og glæde os, men også virkelig befriende. Så hej, rare, ubekymrede andet trimester. Du er hjertelig velkommen.