mandag den 14. november 2011

Elefanten i rummet

Jeg drømte at vi var til middag hos Kaye og Jyden, bortset fra at det overhovedet ikke lignede dem, eller deres hus. Vi var i sådan et gammelt vintermørkt køkken, med halvdårligt lys og linoleum på gulvet. Jeg skulle tisse, men man måtte ikke forlade bordet, og hvis man skulle tisse var der et toilet ved bordet og så skulle man bare være diskret når man skulle tørre sig. Da jeg skulle tørre mig var det sådan en mærkeligt olieagtigt væske, som også var på min mave og mine ben. Jeg blev virkelig flov over det og spurgte desperat om der ikke var et andet sted jeg kunne gå hen og ordne det, men da jeg rejste mig blev det værre og min mave lignede oliemættet papir, og var næsten helt gennemsigtig. Jeg blev ret bange, men var ellers fattet og sagde at nogen nok hellere måtte ringe til hospitalet. Åbenbart var jeg blevet opereret, og Manden havde et direkte nummer, men han var nødt til at gå ind i et andet rum, for der var kun fastnettelefon. Pludselig kom der en masse vand ud af mig og Kaye sagde jeg skulle lægge mig ned, og først var jeg ikke ret meget for det, for der var jo vådt over hele gulvet, men så blev der ved med at komme mere. Jeg nåede at tænke at det jo kun var vand, og ikke blod, så hvor farligt kunne det være, men jeg lagde mig ned alligevel. Jeg prøvede at sige at de måske skulle bede Manden om at ringe 112 i stedet for, men jeg havde pludselig ikke ret mange kræfter tilbage. Jyden sad bare på en stol og så på mig, og jeg vidste han havde hørt hvad jeg sagde, men alligevel gjorde han ikke noget. Pludselig gik det op for mig at det var fordi han vidste det var for sent, og at en ambulance aldrig ville kunne nå frem. Alligevel blev jeg ved med at bede om at de skulle ringe 112, imens vandet stadig løb ud af mig, rytmisk, som et hjerte der pumper blod. Helt til det sidste blev jeg ved med at tænke at jeg bare skulle holde ud, men pludselig blev alting sløret, og så vågnede jeg og kunne ikke finde ud af hvor jeg var.

Man behøver måske ikke være et geni for at gætte hvorfor min underbevidsthed kobler fostervand og død sammen. Eller hvorfor fostervand der løber ud, ligeså godt kunne være mit hjerteblod. Alligevel er det virkelig underligt at det pludselig dukker op på den måde. Fuldstændig ude af kontekst, i forhold til hvad jeg tænker på og tumler med i mine vågne timer. Der er åbenbart stadig en kæmpe klump af uforløste ting, som er så stor at jeg slet ikke opdager den er der.

1 kommentar:

  1. Fuck en syret og uhyggelig drøm.
    (ja, jeg har jo læst at man godt må bande her hos dig, så det gør jeg altså)

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.