lørdag den 5. februar 2011

Inde fra flyttekasse-fortet

Vi er flyttet ud af byen. Og ind i en anden by. Hvor der er vand.

Det gik ligepludselig hurtigt, for vi havde jo sagt den anden lejlighed op og når vi fortæller folk hvor vi er flyttet hen er alle sådan "Ej, er i flyttet fra Odense? Hvorfor det?" på sådan en medfølende måde som om det ikke var frivilligt, og jeg ved ikke hvad jeg skal sige til dem, for jeg synes aldrig jeg har lagt skjul på at jeg egentlig ikke kan udstå Odense. Det er som om de slet ikke kan se det fede i at bo midt i knap-så-stor-by ved vandet hvor Fakta er to minutter væk og midtbyen er tre minutter væk og der er vand, rigtigt, åbent vand lige nede om hjørnet. Seriøst, jeg griner stadig indvendig hver gang vi går ned i byen. Jeg føler total skadefryd for så kan de lære det, alle dem med "Jamen det tager mig kun 10 minutter på cykel at komme ind til centrum af Odense" Og jeg mener, her er jo stort set de samme butikker som inde i "storbyen" Odense - det er jo ikke fordi det er København de har derinde, vel (åh, jeg savner København)

Ud over at det er latterligt centralt her, så har vi fået 20kvm mere for det samme som vi gav inde i Odense, og her er der endda gratis vask og mellem tv-pakke inklusiv. Og så er lejligheden bare tusind gange federe selvom gulvene er skæve og dørhåndtag fra 1920 er begyndt at sidde skævt. Desuden bor Mandens søster og hendes jyde af en mand også byen, og så er der pludselig ikke så langt til dikke-dikke af Prutfimsen (officielt kendt som vores niece)

Jeg har virkelig svært ved at finde mig til rette et nyt sted, men mavefornemmelsen her er rigtig, så det skal nok blive godt med tiden. Især hvis der i løbet af den tid er nogen der sætter mit spisebord op og pakker kasserne længere væk så her i det mindste ligner et hjem.

3 kommentarer:

  1. Jeg synes, det lyder dejligt. Som sydfynbo har jeg heller aldrig været den store fan af Odense. Og jeg saaaavner at bo tæt ved vandet. Tillykke med det.

    SvarSlet
  2. Jeg synes også at det lyder som et skøøønt sted. Tillykke til jer.

    SvarSlet
  3. Tillykke med det nye sted. Rigtigt åbent vand lige nede om hjørnet lyder som en drøm! Så ha-ha til alle de andre, der ikke kan se det, I allerede har opdaget!

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.