tirsdag den 8. februar 2011

Gravid-opdatering

  • Kvalmen er ikke så slem længere. Men er stadig psyko-sulten når jeg vågner og hader, hader, hader løg, hvidløg og enhver form for mad der er blevet stegt på panden. Og er ude af stand til at købe ind, for al maden ser klam ud så længe den er inde i en butik.
  • Min mave er ikke blevet større, men den føles mere udspændt og jeg har en ret klar fornemmelse af hvor meget maven er vokset indvendig. Det føles faktisk lidt bizart og meget surrealistisk at kunne mærke sig selv indefra på den måde. Det bliver sjovt når Ananassen også begynder at blande sig.
  • Selvom jeg kun er 11+2 og maven ikke er blevet større kan jeg allerede mærke at jeg ikke kan blive ved med at sove på maven for evigt. Når jeg strækker mig ud, sidder/ligger med lidt tryk mod maven, skifter stilling efter et stykke tid i samme position... ja, så "trækker" det i maven. Jeg har simpelthen ikke et bedre ord for det. Det føles lidt som en blanding mellem en spændt muskel, en nerve der er i klemme, sidesting og at nogen kniber min mave. Bare anderledes. Det går mig ret meget på at jeg ikke har noget at holde følelsen op mod - for jeg aner jo ikke om det er helt normalt og "sådan skal det føles" eller om det er helt forkert og "ring til lægen med det samme"
  • Føler mig ikke længere som fange i et fremmed, oppustet hylster, men sex-lyst er stadig noget der kommer og går som vinden blæser. Har ret ondt af Manden. Håber virkelig jeg bliver frådende sex-monster i løbet af andet trimester.
  • Jeg er træt. Træt, træt, træt. Var helt urimeligt i sidste uge, hvor jeg faktisk bare gerne ville i seng det meste af tiden. Jeg vil også gerne i seng nu.
  • Er stadig vanvittigt bange, noget af tiden. Eller, hele tiden. For paradoksalt nok kan man godt være fuldstændig skrækslagen for at der er noget galt med den lille samtidig med at man står og snakker om hvad den skal hedde, eller at man gerne vil låne Kayes gravid-mave-sovepude, fordi det jo er en helt indlysende selvfølge at vi får en baby til august. Selvom det faktisk også føles fuldstændig langt ude og som noget der dybest set ikke kan være virkelighed.
Der var sikkert mere, men det har jeg glemt. Nåh ja:
  • Jeg glemmer ting. Hele tiden. Også selvom jeg lige har sagt det, hørt det eller skrevet det ned
NU vil jeg gå i seng. Det er meget sent, jo.

2 kommentarer:

  1. Husker det al for godt. Jeg KUNNE ikke tro på, at der rent faktisk kom et barn ud af den tykke mave, før hun var kommet. Jeg turde ikke tro på det. Men det var sandt, hun kom sgu ud og det er det også for dig og jeg er sikker på, at alt kommer til at gå som det skal :)

    SvarSlet
  2. Glæd dig - lige om lidt letter kvalmen og trætheden og graviditeten bliver mere virkelig!
    Suk, blev helt sentimental af dit indlæg - elsker at være gravid...
    Bedste ønsker til dig og bebs!

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.