lørdag den 19. februar 2011

Højrisiko (13+0)

Der er tusind måder at skrive det her indlæg på, og tusind ting jeg gerne ville have med, men jeg kan simpelthen ikke overskue at skulle hele vejen rundt lige nu, så I får den korte version af scanningen i torsdags:

Ananasen er en "meget livlig" lille baby som overhovedet ikke var med på at ligge stille så den kunne blive målt. Den lå og lavede små hop og drak fostervand og tog hånden op til ansigtet. Det så ud til den hygger sig gevaldigt derinde, og det må den gerne blive ved med indtil der er planmæssig udslusning d.27 august (den officielle scanning rykker mig altså en dag længere hen)

Ananasen er så også sådan en baby med "høj risiko" for Down's. Det konkrete tal er 22 og jeg synes måske nok det der sundhedsvæsen er slemme til at male fanden på væggen. Vi taler om en risiko på 4,35%, et tal der jo faktisk minder en del om de 2-5% risiko for at de "finder alvorlige misdannelser ved scanningen" - og dét tal holder de jo fast i er en meget lav risiko, ligesom de også forsøger at bilde mig ind at 1% risiko for at skade eller miste barnet ved en moderkagebiopsi er meget lavt. Jeg synes måske nok at 1% er en rimelig høj risiko at løbe for at udføre en test der dybest set er ligegyldigt. Det ændrer jo ikke en døjt på hvilket barn vi får.

Selvfølgelig ville det være rart at vide definitivt lidt i forvejen, sådan af praktiske (og mental-indstillings-) årsager, så vi har tænkt os at spørge om det ikke er muligt at udføre en mindre risikofyldt test senere i graviditeten (eller den samme test, men på et tidspunkt hvor abort ikke er fatalt) - vi har fået en tid hos sådan en overlæge der ved noget om den slags på fredag.

Mest af alt er jeg træt af at skulle igennem en større del af systemet, på grund af noget vi faktisk ikke synes er vigtigt - vi får den baby vi får og så længe den kan og vil leve skal den have lov til det og jeg blev helt ærligt lidt træt af at få det blæst ud i hovedet som om det er en "stor og svær" beslutning. For beslutningen var jo i og for sig truffet det øjeblik jeg blev gravid.

-----advarsel; surhed følger-----

Nåja, og som en lille bonus er jeg så blevet indkaldt til en samtale i deres "familieteam" Da jeg ringede og spurgte kunne sekretæren oplyse at det var fordi min læge havde anført på journalen at jeg var i behandling for depression. Nåmmen, tak fordi I lige spurgte mig om det overhovedet var noget jeg havde brug for/tid til/lyst til - jeg hader hader HADER det system hvor man bærer rundt på sådan et mærkat og så behøver de pludselig ikke spørge om lov længere. I øvrigt stod der heller ingen begrundelse i brevet for hvorfor jeg blev indkaldt, bare at jeg åbenbart er bedømt til at have "brug for ekstra støtte i graviditeten"

4 kommentarer:

  1. Åh altså. Det er jeg ked af at høre - ked af, at du pludselig skal hejles igennem 'systemet'. Og i særdeleshed på baggrund af noget, som du ikke er specielt interesseret i eller nervøs for, for den sags skyld.

    Jeg har det lidt svært med den der nakkefoldsscanning. Fordi statistikker er noget udefinerbart stads, som man jo ikke nødvendigvis kan bruge til noget. Da jeg fik den i sin tid, gjorde jeg det egentlig mest for at se, om Øglen havde det godt, derinde i maven. Og heldigvis slap jeg for at tage stilling til andet end et scanningsbillede. Hvilket var heldigt nok, for ellers var jeg da blevet helt rundt på gulvet. En veninde valgte - af samme årsag - helt at undlade scanningen. Fordi hun ikke ville træffe valget, hvis et sådant kom på tale.

    Har jo egentlig ikke noget klogt at sige overhovedet, men det lyder godt, at I har fået tid hos en overlæge på fredag. Som så forhåbentlig kan kaste lidt lys over, hvilke procentsatser, der egentlig er højrisiko og hvorfor.

    Tanker herfra.

    SvarSlet
  2. Vi valgte også scanningen til for at se den og fordi de jo også tjekker for de der to andre kromosom-fejl, der jo er noget mere alvorlige - heldigvis var de begge to lav-risiko. Jeg er bare glad for at vi havde snakket om det helt fra start, så alle relevante beslutninger var truffet på forhånd.

    SvarSlet
  3. Men kan I ikke vælge ting fra nu? Det kan I da godt. De kan da ikke tvinge jer ud i fostervandsprøve, når I under alle omstændigheder vil beholde barnet. Så kan de tjekke med scanninger, når du er længere henne og se, hvordan det egentlig ser ud.
    Jeg forstår godt din surhed over det der familie-tilbud. Det synes jeg også er frækt. De kan da informere dig om muligheden, men ligefrem at indkalde... som om du er umyndiggjort eller noget. Tss!

    SvarSlet
  4. Jojo, vi kan godt vælge fra. Og det gør vi også. Der er sgu da ikke nogen der skal stikke sådan en herrelang og farlig nål ind til min lillebitte baby - men det er hele processen om aktivt at skulle vælge fra og forsvare sit valg og være udsat for medfølelse og "det er også så svært for jer" (jeg ved godt det er venligt ment, men mest så ville vi egentlig gerne være i fred, tror jeg)

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.