3 måneder er, et eller andet sted, grænsen mellem kort tid og lang tid.
Da jeg havde kendt Manden i 3 måneder besluttede vi at vi skulle giftes. De tre måneder var længe. Længe nok, i hvert fald.
De næste 3 måneder der gik inden vi sagde Ja og skrev under (Husk, ny underskrift!) var meget lange.
Nu virker 2x3 måneder ikke som så lang tid længere. Nu kan jeg godt se det når andre siger vi blev gift hurtigt.
I torsdags var det 3 måneder siden vi mistede Ærten. Det er en uendelighed siden. Og det var i går.
På fredag er der 3 måneder til jeg ville have haft termin. Det er ingen tid. Men de havde været lange, hvis vi skulle vente.
3 måneder er lige i midten.
Det bedste og det værste i mit liv. 3 måneder. Og sammen med Manden.
Min veninde mistede en lille ært i start 2009, men allered i marts var der en lille ny ært på vej der bliver et år næste mandag!! Du skal nok få en dejlig baby ært en dag!
SvarSlet