Kender I de der typer som er meget selvtilfredse i deres job fordi det er sådan et job hvor de på en eller anden måde redder en lille del af verden, men så blev de så opslugte i deres selvfedhed at de blev nedladende overfor dem de skulle hjælpe?
Kom til at blive en smule vrissen på finansøkonom studievejleder da hun for anden gang, i et varieret nedladende tonefald, sagde at jeg ikke kunne søge SU på ny uddannelse før jeg var udskrevet hos dem. Det skulle jeg nok ikke være blevet. For så fik jeg hele den der "Jaja, men det er jo for din EGEN skyld jeg siger det - der er bare nogen som ikke kunne... eller, det kunne de godt... men der var PROBLEMER i systemet hvis de søgte et nyt sted uden at være udskrevet det gamle sted..."
JEG FORSTOD DET GODT FØRSTE GANG
Undskyld hvis jeg har svært ved at være taknemmelig over din "hjælp" som har været en fantastisk blanding af "ahmmen, det forstååår jeg da godt" og "det er måske bedst hvis du ikke søger noget på universitetet for det er jo så STORT" og ingen som helst konkrete svar på det jeg spurgte om.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.