Det er rigtig, rigtig svært at skulle starte på en ny uddannelse. Også selvom jeg har fået afklaret med mig selv at jeg ikke skal noget som helst på Finansøkonom-uddannelse og har søgt ind på noget der (fingers crossed) er mere mig.
For lige meget hvad, så var det bare ikke sådan det skulle være. Vi besluttede at jeg skulle starte på finansøkonomi da jeg var gravid. Det var en kort uddannelse, med de fordelagtige SU-barselsregler, og udsigt til job bagefter der faktisk gav en indkomst. Selvom vi havde mistet Ærten søgte jeg ind på Finansøkonom alligevel, fordi jeg simpelthen ikke kunne se hvad jeg ellers skulle.
Men pludselig var alle grunde til at vælge Finansøkonom væk eller ligegyldige. Pludselig var det bare et studie med en fremtidsudsigt jeg ikke brød mig om, som handlede om alt det jeg dybest set synes er i vejen med verden. Den eneste grund var pludselig penge. Verdens allerdårligste grund.
Og selvom jeg har lyttet efter hvad mavefornemmelsen siger og sagt fra, har valgt noget andet som passer til mig og min situation... så er det stadig helt, helt, helt forkert.
Jeg skulle på barsel. Til december. Lige om lidt. Jeg skulle på barsel og have orlov så længe som overhovedet muligt og være hjemme og gøre det jeg allerhelst ville i hele verden.
Det er som om jeg lever et parallel-liv. Mit hjerte kan ikke finde ud af at den lille mini-baby ikke er der, selvom min hjerne (efterhånden) er i stand til rette mit liv ind efter det. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan det bliver den 10. december, den dag kontrasten bliver allerstørst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.