Insta-ugen

Der sidder muligvis end enkelt læser eller to der ikke følger med på instagram (@mandenogkonen), så her har I en kavalkade fra den sidste uges tid. Der er uddybende kommentarer til billederne, så der også er noget til dem der har set det hele på instagram allerede.

Ugens Gryntegris: Gryntegrisen er så småt ved at starte en "der kan jeg da godt kravle op"-fase. Hun har længe kravlet op ad trapper og ned af sofaen, men det er ikke længere nok. Såleds er hun nu blevet helt ferm til at komme i og af gåvognen (som ulykkeligvis ikke kører når man sidder i den!), sætter sig på alt hvad der bare minder om en lille stol (læs: alt hvad der er i hendes knæhøjde) og stiller sig på alverdens ting. I går kravlede hun op i legokassen og forsøgte at sætte sig til rette med foden ud gennem håndtaget og ryggen mast ind i hylden ovenover. Heldigvis er hun rigtig god til at vikle sig selv ud af den slags situationer igen, så det er relativt sjældent vi skal assistere.

Ugens Bog: Jeg har tidligere skrevet om vores success (eller mangel på samme) med babytegn. Vi har ikke gjort vildt meget ud af at bruge dem siden - kun de mest anvendelige tegn, som vi lige kunne huske. Det er jo ikke fordi der er mangel på babytegns-instruktioner, men jeg synes det meste er enten endeløse videoer, hvor det hele flyder sammen, eller bøger, der mildest talt er uinspirerende, med kedelige/creepy tegninger eller lange pædagogiske udredninger om hvorfor dit barn DØR (eller noget i den dur) hvis du ikke bruger babytegn fra før det bliver født. Men så dukkede denne lækre lille sag op nede på biblo, og jeg kan ikke anbefale den nok. Det er en helt normalt (og god!) billed-/pegebog, hvor teksten tilfældigvis også er vist med tydelige (og meget entusiastiske) tegn. Det virker helt naturligt at lave tegnene mens vi læser og fortæller, og Gryntegrisen er MEGET begejstret. Hun bruger ikke selv tegnene (endnu) men hun beder mig om at lave dem igen og igen (med en begejstret klappe-vinke-bevægelse der både betyder ja tak, mere, vil have, igen - og banan, som er det vigtigste ord i universet) Hun ævler også meget mere på sit sjove, men uforståelige Grynte-sprog når vi læser den, end når vi læser andre bøger. Jeg ville gerne købe den, så vi havde vores eget eksemplar at savle på, men jeg kan ikke finde den nogen steder.

Ugens Netflix: Jamen I ved det alle sammen. House of Cards sæson 2 er kommet. Vi forsøger at rationere, med kun et enkelt afsnit om dagen, men den plan skrider nok ligeså snart Manden får fri. For det er gåååååt. Virkelig, virkelig god sæsonstart - håber bare resten af sæsonen følger med.

Ugens Angstanfald: Disse små skønheder, mine elskede reklamekort, skulle uddeles. Jeg er virkelig dårlig til at være steder hvor der er andre mennesker, og jeg er virkelig dårlig til at skulle præstere, så ikke den bedste kombi. Har ingen anelse om det virker, eller det hele er endt i skraldespanden. Vi får se. Under alle omstændigheder er det Verdens Bedste Arbejde, hvadenten der kommer noget ud af det eller ej (men der måtte helst godt komme noget ud af det, så hvis du liiiige kender nogen med noget kedeligt arbejde jeg skal lave for dem til slaveløn, så sig lige til, ing)

Ugens Det-Kan-Jeg-Da-Sagtens-Lave-Selv: En tehætte. Der var halv pris på en masse uld nede i garnbutikken, så jeg hamstrede til min mor. Og så var der også lige noget virkelig tykt garn, som jeg købte til mig selv - for garn der skal strikkes på pind 8 og op kan jeg forholde mig til. Det er en aldeles ufancy tehætte i noget helt ordinært ribstrik, men den får tekanden til at se bad-ass ud, og det er det der tæller. Jo, det er.

Ugens Opskrift: Mac'n'cheese. Og det er en opskrift man IKKE må snyde med. Man må ikke gøre den mindre fed, eller bruge noget andet ost, eller bruge pasta lavet af grøntsager. Man skal bare lukke øjnene og nyde sine hvide kulhydrater med fedt på.

Ingredienser:
500g pasta, en type der kan samle sig sovs i, fx skaller eller mini macaroni (250-350g, hvis du vil have en ekstra gooey ret)
1 blomkål
1 broccoli
40-50g smør (Nej, du må ikke nøjes med halvdelen)
½ dl mel
1 tsk salt
1 tsk sennepspulver
1 tsk paprika
½ tsk sort peber
Drys muskat
½ l mælk
350g revet cheddar (Det skal være cheddar, og du skal bruge det hele)

Kog pastaen og grøntsagerne. Kog dem til ukendelighed. Dette er ikke en ret der egner sig til aldente. Og hvis pastaen ikke er fuldstændig gennemkogt ender retten med at blive for tør. Det vil du ikke have. Så kog lortet, selvom din broccoli bliver grå og din pasta smatter ud.

Smelt smørret i en gryde. Tilsæt mel og krydderier (retten kan sagtens trække den dobbelte mængde krydderier, hvis man vil have mere smæk) og pisk et par minutter. Hæld mælken i og pisk 5-10 minutter mere, indtil sovsen bliver tyk. Tag sovsen af varmen og rør 2/3 af osten i (gør nu bare som jeg siger - ja, det virker klamt nu, men slutresultatet et det hele værd)

Bland pasta, grøntsager og sovs sammen og rør rundt til det hele er smattet til i sovs. Hvis du har kogt grøntsagerne rigtigt går de i passende små stykker (læs: mos) af sig selv. Put halvdelen af massen i et fad af passende størrelse og drys halvdelen af den resterende ost over. Så den anden halvdel smat-masse ovenpå, og til sidst det sidste ost. Ind i ovnen på 200 grader oder so i et kvarters tid, indtil osten bruner og bliver sprød ovenpå. Tag ud og æd. Du vil overveje at tage en portion mere - men lad være!

Vi kogte grøntsagerne ved siden af (af logisktiske hensyn) og dryssede noget bacon henover skidtet. Du kan også helt udelade grøntsagerne, men så anbefaler jeg klart den mindre mængde pasta. Der var mad nok til aftensmad til to voksne og et lille barn i to dage, plus en rest til hhv forkost og madpakke. Hvilket omregnet nok svarer til ca. 6 (meget mættende) portioner.