I dag

I dag... i dag er en af de dårlige dage. En af de dage, hvor jeg ikke slår til. En af de dage, hvor brystet knuger sig sammen, og jeg ikke kan få luft. En af de dage, hvor jeg har siddet på gulvet og grædt og grædt og grædt. En af de dage, hvor jeg ingenting har kunnet, og det virker helt uoverskuelig at forlade huset og være i nærheden af andre mennesker. Det er længe siden sidst, men jeg bliver stadig lige træt og bange og trist.

Jeg kunne godt mærke det i går aftes, og jeg sagde det til Manden. At angsten lå og lurede. Det var en lille bitte ting, men jeg kunne mærke da det knækkede. Weekenden har været skæv, og der dukkede pludselig en masse uforudset op. Det gik næsten, men en lille, ligegyldig bemærkning i går aftes knækkede mig. Jeg ved ikke hvad der sker, men det er tydeligt når det gør, for jeg er pludselig ude af stand til at koble tanke og handling sammen. Nogle gange kan jeg ikke engang finde ud af at bevæge mig længere.

I dag blev jeg nødt til at vække Manden, og bede ham om at hente Gryntegrisen. Det føles som en falliterklæring, og jeg har så ondt af ham, for han fik heller ikke sovet nok i går. Men i dag kan jeg bare ingenting.