Noget mere om krise

Ting jeg ikke har krise over

• At være Konen og Moren (duh)
• Vores økonomi lige nu

Ting jeg har krise over

• Studie
• Mit sociale liv (eller mangel på samme)
• Rengøring
• Vores fremtidige økonomi
• Fremtiden generelt
• At Manden er startet på arbejde
• At jeg ikke kan finde ud af at tage Snakken med mine forældre
• Vores madvaner
• Vores indkøbsvaner
• Find selv på flere

Ting jeg ville gøre hvis vi vandt i Lotto

• Bygge et hus med en TARDIS-dør og et Lego-rum
• Gå hjemme det meste af tiden
• Have en butik, som ikke solgte noget, men hvor man kunne komme og læse bøger og spille spil og drikke kaffe (og te)

Urealistiske planer for hvordan jeg kunne tjene penge (nu vi ikke vandt i Lotto)

• Skrive den der bog
• Starte en vildt populær blog (om Lego - duh)
• To ord: Indecent Proposal (og det er ok hvis det er Robert Redford)

Nå, men det var der jo ingen der blevet specielt meget klogere af. Mindst af alt mig. Ville helt ærligt være nemmest hvis vi bare havde vundet de der syv millioner. But noooooo. Så jeg lister bare videre (hej, "tvangspræget personlighedsstruktur")

Den der hverdag
Det handler egentlig mest om at jeg har svært ved at huske at jeg ikke skal nå alting altid. Jo værre jeg har det, jo mere går jeg op i at ting skal gøres og jo flere lister og planer laver jeg. Det er gode lister og planer, og det hele hænger sammen, og hvis jeg bare gør hvad der står på listen, så når jeg altid alting. I teorien. Af uvisse årsager fungerer det ikke i praksis. Og slet ikke nu hvor jokeren hvornår-vågner-baby er blevet smidt i spil.

I dag er i virkeligheden ikke den rette dag at skrive om det, for i dag er en god dag, hvor det hele kører og overskuddet er der. I dag er sådan en dag hvor jeg har husket at det vigtigste er Babyen og at det er ok at sige skid til resten. Hvilket sjovt nok resulterer i at resten rent faktisk også bliver gjort. Og så kan jeg slå mig selv oveni hovedet med det næste gang jeg har en dårlig dag, hvor ingenting bliver gjort - jeg ved ikke om jeg nogensinde kommer til at forstå hvorfor jeg ikke bare altid kan finde ud af det. Når nu jeg fx godt kan finde ud af det i dag, hvorfor er der så andre dage jeg ikke kan?

Socialt
Jeg mangler i den grad netværk. Der har jeg skrevet om før. Jeg havde håbet (og håber stadig) at det der mor-halløj ville få det til at regne med Nye Bedste Venner, men det ser lidt sløjt ud indtil videre. Det ville være så rart at lære nogen her i byen at kende (ud over Kaye og Jyden), uden at skulle starte til dobbelt-op-på-socialt-mareridt-Zumba.

Lige siden vi flyttede til Byen Ved Vandet har jeg haft planer om at skrue op for den partipolitiske aktivitet igen. Men så kom Ronan lige og fyldte det hele, og så gjorde Grynten ditto, og så holdt (holder) de altid møder ude i kommunens alleryderste udkantsbyer og så var der nok af dårlige undskyldninger. Men så var det Bossen ringede for et par måneder siden og spurgte om jeg ikke skulle opstilles til kommunalvalg? Det skulle jeg jo så åbenbart, og så kunne jeg ved samme lejlighed komme på mødeplanen.

Så de kom væltende (alle fire) i går og drak kaffe og diskuterede "programforslag 6" og spiste af kommunist-socialist-kagerne. Og selvom jeg ikke kender dem, så kender jeg dem alligevel. For de er præcis ligesom alle de andre jeg har mødt og holdt møder med, og jeg passer lige ind. Jeg er ikke akavet og usikker, som jeg ellers altid er med nye mennesker, og jeg råber uden videre op om at "dem der står på listen jo bliver nødt til at komme til møderne" uden at jeg krummer tæer hele kroppen af pinlighed over min store mund bagefter.

Studie/arbejde - aka. Den Store Farlige Fremtidige Økonomi
Det er primært her jeg trækker en blank (jo, det kan man da herremeget sige på dansk). For jeg ville faktisk helst være fri for det studie. Jeg kan egentlig godt lide at studere, men hader at være studerende. Og jeg hader universitetet. Men hvis man ikke er studerende får man ikke SU, og hvis man ikke får SU skal man jo finde en anden indkomst. Eller flytte i en mindre lejlighed (i Vollsmose, fressembel), men vi vil ræddi, ræddi gerne blive boende her.

Vi klarer os glimrende på vores nuværende indkomst (selvom bankrådgiveren bliver ved med at snakke om at "nu lever I jo lidt stramt"), så jeg skulle bare have et arbejde der gav ca. det samme som SU. Bare. Haha. Det er jo u.mu.ligt at få arbejde nogen som helst steder for tiden. Især når man ikke kan noget.

Allerhelst ville jeg have et arbejde sådan 10-15-20 timer i ugen, hvor jeg skulle lave kedeligt kontorarbejde - jeg gider godt være den der sætter ting i mapper, taster ting ind i regneark eller slæber ting til makulering. Men sådan en stilling er der ikke lige nogen der slår op, og jeg aner ikke hvordan jeg skal overbevise nogen om at de skal ansætte mig til at gøre det (eller hvem det egentlig er jeg skal overbevise)

Kan selvfølgelig også freelance. Nogen der skal have transkriberet nogle interviews eller kodet nogle spørgeskemaer? Anyone?


....
Nåja, og så er der nok også noget parforholdskrise. Men det er vist et helt andet indlæg