Min lille store pige

Jeg lister ind og slukker babyalarmen. Hun ligger på tværs som altid og jeg vender hende forsigtigt om. Måske skal hun have sutten, måske ikke, men hun skal altid have Nemo. Hun sparker dynen af igen med det samme.

Jeg kryber musestille ned under dynen og lytter til hende. Hun klynker lidt og jeg holder vejret til hun er stille igen. Jeg lytter, fyldt med lige dele forundring, smerte og kærlighed til den lille baby, der ikke længere er min. Hun er helt sin egen nu. Hun kan spise og trille og sidde selv og ved hvor den syngende leprechaun er. Hendes humor og temperament er ikke som nogen andens.

Lige nu er verden meget stor, for sådan en lille pige, så hun vil gerne holdes om og putte. Og så holder jeg hende ekstra tæt og lader hende sove i mine arme. Mens jeg stadig kan.