Den ægte kærlighed

Ok, det er ikke alt sammen så slemt som jeg får det til at lyde. Selvom jeg synes luksuslivet med fuld opvartning er stærkt overvurderet, så kunne det dog have været værre.

Fx kunne jeg have været alene. Så have der ikke været nogen Mand til at gå ned og købe rundstykker i går og skrive "jeg skal lige hente noget" hvorefter han kommer hjem med de der foliebakker med wienerbrød fra Rema som jeg lige havde lyst til, selvom Rema på ingen måde er på vej hjem fra bageren. Og så kan det da godt være man ikke kan gå uden at PSYKONAS ligger på lur og angriber uden varsel, men i det mindste har man morgenmad på sengen. Inkl. både juice og kakao, som han lige havde samlet op i Fakta.

Og selvom der ikke er tv-signal i soveværelset, så var Manden mand for at sætte gæstefjernsyn og -dvd til og så kunne man ligge der i en næsten-behagelig stilling og se Den Lille Havfrue. Og spise Kit-Kat vaffelis fra Rema til en 5'er som jeg plagede for i mandags og som viste sig at være den virkelige grund til at han var gået hele vejen ud i Rema. Indrømmet, jeg tudede nok lidt da han tryllede dem frem der midt på dagen. Jeg mener, hvor sød kan man lige blive? Han er udenfor kategori nå det gælder "omsorg for gravid Kone"

Føler mig som en stor ubevægelig klods om benet på ham og alligevel synes han jeg er mega sød og lækker og har lyst til mig, selvom sex er blevet reduceret til en minimal-form som efterhånden udgør et større logistisk problem. Ikke at jeg skal gå for meget i detaljer (sarte læsere, kig væk nu) men det er noget med at jeg siger "jeg kan ligge sådan her, og min hånd kan være i det her område, så du må flytte dig indtil det passer" Og han synes stadig det er fantastisk. Ahmmen, hvad gi'r i mig? Har jeg skudt papegøjen eller hvad?

PS. Og dem som siger forelskelse er et forbigående fænomen kan suck it, for jeg får fandeme stadig kriller i maven når jeg ser ham