Nu ved jeg godt jeg sagde det der med at selve graviditeten jo ikke var kompliceret. Men det skulle jeg så nok ikke have gjort.
Fik psyko-ondt i min ene balle i går aftes og der var på ingen måde blevet bedre her til morgen. Så den stod lige på akuttid hos lægen, og det var på ingen måde sjovt at skulle ned fra 2. sal. Heldigvis kunne Jyden lige låne en kollegas bil og køre os ned til lægen. Føltes pænt ynkeligt at skulle transporteres i bil de 200 meter (seriøst) vi har ned til lægen.
Blev til gengæld über glad da jeg fandt ud af det var hende der følger min graviditet der var på arbejde i dag. Hun er verdens sødeste læge og pressede dem nede i Svendborg til at jeg kunne komme til fysioterapeut dernede. Kunne høre hun talte i telefon med dem og sagde ting som "Jeg synes måske nok hun har det svært nok i forvejen" Jeg elsker hende.
Elsker til gengæld overhovedet ikke at have psyko-nas på den onde måde. Selvom det er blevet lidt bedre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.