Jeg kom lige i tanke om at jeg helt har glemt at lave en gravid-opdatering med hardcore facts. Og lige om lidt (nu) har jeg glemt alle de ting jeg skulle huske at skrive ned.
16+0 mærkede jeg liv første gang. Det står godt nok i bogen at det gør førstegangsgravide ikke før 18-20 uge, men det havde Ananas vist ikke læst. Vi lå syge med maveinfluenza og min mave var meget tom (bortset fra babyen, altså) og mens jeg lå og havde allermest ondt af mig selv var der to små "pluk" inde i min mave. Efter et par uger blev det en regelmæssig mosle-rundt-følelse og nu møffer den lille skid rundt derinde flere gange om dagen (som i lige nu, fx) Jeg glemte desværre at skrive ned hvad dag Manden mærkede den første gang, men det er 2-3 uger siden, og med lidt tålmodighed kan han som regel få lov til at mærke lidt med når den lille er vågen.
I fredags, 23+6, begyndte jeg at lække mælk. Det er kun nogle få dråber en gang imellem, så det er heldigvis ikke til besvær. Er både meget fascineret og lidt grossed-out af konceptet. Det er længe siden jeg sidst oplevede at min krop kunne noget helt nyt.
Har samlet set taget max to kilo på og min mave er en fin rund bold. Havde ellers mistanke om at jeg var typen der ville blive rigtig blobber-fed og bred. Men det kan selvfølgelig nå at komme endnu. Er utrolig glad for maven og kigger lige lidt på den i spejlet hver gang jeg går forbi. Har kun ét strækmærke, som faktisk stammer fra før jeg blev gravid (aner stadig ikke hvad det kom af) det er bare blevet lidt længere. Til gengæld er mine bryster blevet tyndhudede og blå. Nåja, og så er det lidt som om der ikke er så meget plads til lunger og mave længere. Begynder at tænke at sidst i graviditeten bliver jeg helt ude af stand til at indtage både luft og mad.
Sidst vi har dernede (som jeg også har glemt datoen på) sagde JM at maven vokser som den skal og det er jo da altid noget. På onsdag skal vi til lægen, hvor jeg også bliver officielt sygemeldt, og på torsdag kommer sundhedsplejersken forbi til en snak. Føler mig fuldstændig overøst af omsorgstilbud fra sundhedsvæsenet. Og det selvom selve graviditeten jo faktisk forløber uden komplikationer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.