fredag den 27. maj 2011

Den Fantastiske Dansende Mave

Min baby er en akrobat. Det bliver i hvert fald til mange kolbøtter og boink og buk-buk i løbet af en dag. Og hvis man stiller noget ovenpå maven mens der er fest derinde så vipper det. Det er lykkedes mig at filme et enkelt boink.


Gik du glip af det? Nå, men altså, lige efter jeg har møffet til maven laver min bog et lille hop i venstre side. Det er altså ikke efter-blævren, men Ananas der sparker.

Gik du glip af det igen? Nå, men så er det heldigt klippet kun er 10 sekunder langt så du nemt kan se det igen.

Til de interesserede kan oplyses at bogen er min elskede Sony Reader og at jeg i gerningsøjeblikket var igang med at læse Goldfinger. Og ja, det er Pirates-sengetøj købt i BR. Der er lissom Johnny Depp på, jo.

4 kommentarer:

  1. Ha, hvor er det SEJT! Og jeg så det første gang - det er ret tydeligt. Sejeseje Ananas :-)

    SvarSlet
  2. Man kan jo ikke sige, den sparker røv... men bug? Den sparker bug, den Ananas!

    SvarSlet
  3. Bare for at være Rasmus-modsat er Ananas efter jeg uploadede klippet gået lidt væk fra de der vilde boink. Nu føles det lidt mere som en minihval der glider langs indersiden af min mave. Det kan man (jeg) også nogle gange se på ydersiden. Ret syret og en smule aliens-agtigt (åh gud nej, hvad nu hvis jeg i virkeligheden er Sigourney Weaver og der lige om lidt kommer en Alien ud gennem min mave?)

    SvarSlet
  4. Jeg måtte se klippet tre gange før jeg fattede, at det var den forkerte venstre side, jeg kikkede på. Om jeg fatter, hvordan det lykkedes mig at tage kørekort - fuldstændig blank for, hvilken side der er højre og hvilken der er venstre.

    Og jeg kender virkelig godt den der frygt for, at det i virkeligheden er en Alien, der bor i én. Jamen, det er jo bare SÅ surrealistisk, at ens krop er ved at gro et andet menneske! Og jeg har endda prøvet det før...

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.