Brok brok brok med brok på

Det var jo heller ikke fordi det skulle gå hen og blive en bitter-blog det her. Det var ikke sådan ment. Slet ikke. Dybest set er jeg faktisk meget taknemmelig for rigtig mange ting, når det nu ikke kan være anderledes med den lille skid inde i maven. Så de ting ville jeg så skrive et indlæg om.

Men så vågnede jeg op i rigtig ækelt skodhumør, som kun er blevet marginalt bedre i løbet af dagen og så var det som om den mest fremtrædende følelse var den der stod "snyd" på. For jeg synes faktisk slet ikke at det er fair lavet at når man har en bebis inde i maven som er så syg så skal man stadig tage sig af resten af ens liv. Fx er jeg træt af at kontoen er faretruende tæt på minus fordi vi har været søde ved os selv og spist ude lidt vel ofte, og at rådne afleveringer i International Økonomi ikke laver og afleverer sig selv. Faktisk, hvis jeg nu skal være helt ærlig, så er jeg faktisk også lidt træt af at vi måske slet ikke får lov til at få nogen baby med hjem til sidst. For hvis vi trods alt bare vidste det kunne man lidt nemmere være fløjtende ligeglad med resten. Snyd, snyd, snyd at det ikke bare slår til at vi ville bytte med alt hvad vi har.

I det mindste er Ananas sådan et barn der regelmæssigt giver lyd fra sig. Så er der da i hvert fald i par minutter ind imellem hvor man kan ligge og morse med maven og være lidt mindre sur.