Jeg, en søndagsblogger

Det er altså rent tilfældigt at jeg kun blogger om søndagen. Jeg er gået igang med et indlæg flere gange, men det kom bare ikke rigtigt videre.

Men altså, min baby er måske syg og det har jeg det i virkeligheden ikke ret godt med. Og så går vi bare her og venter og venter og venter på at få en tid til en "tidlig gennemscanning" inde i det der Odense og det har vi så gjort siden forrige fredag. Hvor der var en overlæge som sad og talte om risiko for "hjertefejl" og "alvorlige misdannelser" og "misdannelser der ikke er forenelige med livet" og det var noget forpulet vrøvl, for den lever jo derinde i min mave. Det gjorde den i hvert fald sidst vi hørte til den. Og han skal ikke sidde der og tale om "abortgrænsen er 22 uger" for jeg skal ikke abortere noget som helst. Og det er det jeg er allermest bange for, at de til den der scanning siger den fejler noget som den ikke kan leve med udenfor maven og at det er nødvendigt at "afbryde graviditeten" For det kan jeg ikke. Det kan jeg simpelthen ikke. For jeg vil altid tænke at der måske var en ud af en million chance for at de havde set forkert eller at de tog fejl, og så ville man jo bare have slået den ihjel. Og man - JEG - kan ikke bare sige ja til at slå den lille baby-ananas ihjel så længe dens lillebitte hjerte slår.

Vi er så langt nu at hvis vi mister den så bliver vi nødt til at se den og give den et navn og af en eller anden grund så er det bare så vigtigt at hvis vi skal sige farvel så må det ikke være før vi har mærket den inde i maven, og den kan mærke at vi puffer tilbage og kan høre hvad vi siger. Fordi det er så vigtigt at den ved at vi er her og at vi elsker den og at der ikke er noget vi glæder os mere til end at møde den.

Jeg ved godt det er spild af kræfter at gå og bekymre sig om den slags før man overhovedet ved om der er nogen grund til bekymring. For der er jo stadig en ret stor chance for den ikke fejler noget som helst, og at hvis den gør så er det noget der er til at leve med. Jeg bliver bare så frygteligt bange nogle gange - for den er jo inde i min mave og så er det meningen jeg skal passe på den.