fredag den 18. marts 2011

So close

Nåmmen, det er ikke for at være cheesy eller noget, men vi så Enchanted (igen) den anden dag og så i sidste vers af "So close" så begyndte jeg at tude fordi jeg lige tænkte på den lille bitte Ananas som jeg bare allerede elsker så helt ufattelig højt.

Oh, how could I face these faceless days
If I should lose you now?

We're so close to reaching
That famous happy ending
Almost believing
This one's not pretend
Let's go on dreaming
Though we know we are
So close
So close, and still
So far...

Den kan høres ovre på det der YouTube hvis I lige havde glemt hvad det var for en (eller ikke var Disney-suckers)

3 kommentarer:

  1. Jeg var dybt, dybt skuffet over Enchanted, men jeg elsker denne sang! Tuder hver gang jeg hører den, og lige de ord i din sammenhæng hjælper ikke ligefrem på det... ;)

    Jeg krydser stadig alt, hvad jeg kan for jer og for en famous happy end!

    SvarSlet
  2. Jeg ELSKER Enchanted. Jeg er hysterisk af grin hver gang jeg ser den. Og så formår de stadig at være Disney med Disney på selvom de gør grin med sig selv (for en gangs skyld)

    SvarSlet
  3. Jeg tror bare, at traileren lovede meget mere end filmen kunne holde. Jeg synes aldrig rigtig, at selvironien blev gennemført - jo i enkelte scener (DØR af grin hver gang James Marsden begynder at synge for derefter at blive kørt ned af en flok cyklister) - og slutningen kokser fuldstændig for dem i iveren efter at skabe så mange referencer som muligt.

    Men momenter som f.eks. So Close bliver jeg ved med at vende tilbage til. :)

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.