Vi er ikke engang fire uger inde i det nye år, og livet har allerede tumlet mig rundt og vendt mig på hovedet og rystet mig og generelt hevet vrangen ud på mig og flået i min sjæl så jeg snart ikke ved hvad der er frem og tilbage længere.
Der gik hul, engang i december, og siden da har alting fosset ud af mig og jeg hverken kunne eller ville stoppe det, selvom det efterlader mig så helt ufatteligt rå og sårbar.
Jeg har skændtes. Med Manden. Med Es. Dem jeg elsker mest. På den uværdige måde. Men også på den nødvendige måde.
Og bedst som man tror, at nu er der ved at være styr på det, så slår livet fandeme en kolbøtte mere. Af den store slags (for det lader til at i år, der findes der ikke andre slags)
2016 tegner til at blive et vildern år.
Med crazy ovenpå.
29 skulle jeg nå at blive. Men nu lader det satme også til at livet har tænkt sig at tage fat.
With a vengeance.
Der gik hul, engang i december, og siden da har alting fosset ud af mig og jeg hverken kunne eller ville stoppe det, selvom det efterlader mig så helt ufatteligt rå og sårbar.
Jeg har skændtes. Med Manden. Med Es. Dem jeg elsker mest. På den uværdige måde. Men også på den nødvendige måde.
Og bedst som man tror, at nu er der ved at være styr på det, så slår livet fandeme en kolbøtte mere. Af den store slags (for det lader til at i år, der findes der ikke andre slags)
2016 tegner til at blive et vildern år.
Med crazy ovenpå.
29 skulle jeg nå at blive. Men nu lader det satme også til at livet har tænkt sig at tage fat.
With a vengeance.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.