torsdag den 15. maj 2014

Hvori jeg skal træffe et umuligt valg

Manden: "Ok, du er på et hotel, og du finder ud af at Johnny Depp og Hugh Jackman er på samme hotel. Hvem går du ind til?"

Mig: "Jeg tror faktisk jeg er lidt færdig med Johnny Depp. Han er ikke rigtigt blevet pænere med årene"

Manden: "Han er ellers skilt nu, jo"

Mig: "Jamen jeg ved det. Men nej, helt klart Hugh Jackman"

Manden: "Ok... Hugh Jackman eller Sean Connery, så?"

Mig: "Nuværende Connery? For han er nok ved at være for gammel"

Manden: "En yngre Sean Connery, så"

Mig: "Snakker vi Bond eller First Knight eller...?"

Manden: "Hmmmm... First Knight"

Mig: "Så bliver det jo tricky. Jackman, er det Wolverine-Jackman eller Kate og Leopold-Jackman?"

Manden: "Oscar-Jackman"

Mig: "Uuuh... ej, men jeg bliver nok nødt til at vælge Connery. Han er lidt i en klasse for sig"

Manden: "Men! Men men men - inde hos Sean Connery er Richard Gere!"

Mig: "Og han skal være med...?"

Manden: "Han går i hvert fald ikke..."

Mig: "Hvem er inde hos Hugh Jackman?"

Manden: "Ian McKellen"

Mig: "Ok? Men det tror jeg faktisk nærmest kunne gå hen og blive sjovt... bortset fra at han måske bare hugger Jackman for sig selv?"

Manden: "Og så kommer Blomster Orla (Orlando Bloom, red.), inde hos Depp"

Mig: "Men det er jo ikke en dårlig ting?"

Manden: "Nej, men du havde jo valgt Depp fra ellers"

Mig: "Nåh ja. Det er et hårdt felt, så. Ok, du er også på hotellet. Og så er der Keira Knightley og Kate Winslet"

Manden: "Jeg har det nok lidt med Keira Knightley som du har det med Johnny Depp. Så Kate Winslet, helt klart"

Mig: "Klart. Plus vi ved hvordan hun ser ud"

Manden: (nynner) "...we saw your boobs..."

Mig: "Jamen præcis. Og hun er altid pæn. Og sjov. Men! Hun er sammen med Cameron Diaz. Og ikke Vild med Mary-Diaz, men smeltet-Barbie-Diaz"

Manden: "Eew, øv... nå... hvem er Keira Knightley med?"

Mig: "Hmmm... Judy Dench!"

Manden: "Hvilken? Lady Catherine? For hun er virkelig en sur kælling"

Mig: "Du må selv vælge. Men M er jo også en sur kælling. Nu jeg tænker over det, spiller Judy Dench nogensinde andet?"

Manden: "Var der ikke den der... øhm... med det der... øh...? Men jeg tror faktisk hun er meget herlig i virkeligheden"

Mig: "Ja, ikke? Uh! Men så kommer Emma Watson!"

Manden: "Uuuh..."

Mig: "Hun er sammen med... Emma Thompson!"

Manden: "Hun er jo ikke..."

Mig: "Men men men men! Som Professor Trelawney!"

Manden: "Ah. Øv. Men jeg vil jo altid vælge det værelse du er på, skat"

Mig: "Det ved jeg. Jeg elsker dig [indsæt snav af passende længde]... men jeg ville altid vælge Hugh Jackman"

1 kommentar:

  1. Kan kun sige amen, Hugh Jackman til hver en tid. både Kate og Leopold-udgaven og Wolverine-udgaven.

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.