Manden er ikke nærig. Eller sparsommelig. Eller pengepugeragtig. Overhovedet. Manden er af den type, der foretrækker at omsætte størstedelen (hvis ikke alle) af pengene til ting og mad og biografture. Heldigvis er det mig der sidder på pengekassen, så vi ikke (længere) er ved at drukne i ubetalte regninger, men når man nu er gældfri og har to faste indkomster virker det åndssvagt at fortsætte den sparsommelige adfærd
Jeg er blevet bedre til at købe takeaway, selvom det ikke er fredag, og købe ting vi ikke strengt mangler, men som kunne være rare at have. Men det nager mig at den lette omgang med penge fører til et underskud i mit budget hver.eneste.måned. Det nager mig ad helvede til. Også selvom vi jo har pengene og det alene er et spørgsmål om at de kommer til at figurere et andet sted i regnskabet.
Så nu har vi indført en ny regel. Alle penge der kommer ind i kassen udenom mit budget, kommer også ud igen, udenom mit budget. På den måde undgår jeg at der figurerer nogle penge i mit budget, som pludselig er brugt på gak og løjer, og Manden undgår at hans penge til gak og løjer pludselig figurerer som opsparing og derfor ikke må bruges (nej, man må ikke bruge af opsparingen - hvis man brugte af den, hvad var så pointen?) Nu spørger den kække læser måske hvad fanden det er for nogle penge budget-nazien ikke har budgetteret med, og det vil måske komme som en overraskelse at det er forbløffende mange penge det drejer sig om. Men det er jo fordi jeg er en nærig budget-nazi, så jeg sætter indkomstsiden (alt) for lavt og udgiftsiden (en lille smule) for højt.
Det er "penge til togbillet" fra min mor, børnepenge, feriepenge, overskud fra skat, for meget betalt varme etc. etc. der alt sammen figurerer som ekstra penge. Og som nu har fået betegnelsen "lommepenge", så jeg ikke kan snyde og sige det er opsparing, og så Manden ikke kan snyde og sige han godt må bruge dem i Føtex. Vi har aftalt at vi kun må bruge af lommepengene når der er over 5000kr, så vi også har mulighed for at købe nogle lidt større ting i stedet for at klatte det hele væk efterhånden på film og lego og småting (så nu klatter vi det hele væk på én gang på film og lego og småting)
En (lidt skræmmende) bonus er at det pludselig er blevet tydeligt hvor mange af de der ekstrapenge der dumper ned i hatten. Det er faktisk flere penge end vi kan nå/har lyst til at bruge. Og desuden kan vi heller ikke bruge nogen lige foreløbig, for lommepengene opbevares på opsparingskontoen og efter jeg flyttede penge over sidst ramte vi det højeste runde tal på opsparingen nogensinde, så jeg nænner ikke at hæve lommepenge så vi ryger under igen (Manden er heldigvis gået med til at opsparingen gerne må låne af lommepengene et par måneder, så det kan se pænt ud)
Nå, men første omgang lommepenge er blevet brugt (for over en måned siden, men maj forsvandt så hurtigt at den ikke tæller), og det var en god dag, da Pakkerne kom.
Pakkerne. Som jeg selv slæbte hjem fra pakkeshoppen |
Spil fra Spillehulen.dk (som var pænt billig) |
Lego fra Legen.dk, som opdaterede lagerstatus for mig klokken 23 (!) en lørdag aften (!) så jeg kunne få begge sæt i én bestilling |
Villa John (tv) er i chok over hvor meget Lego der skal til en dødsstjerne |
Babyen demonstrerer størrelsen på æsken (hun kunne sagtens have været helt nede i den, men det ville vist have været babyplageri) |
Så er der fyldt op på hylderne til hele vinteren?
SvarSletHva? Vinter? Det her var jo bare forårsraid'et ;)
Slet3300 kr for en lego-ting?
SvarSletMan må være fan - eller rig? Eller tosset?
.. all of the above :)
Slet:D
Slet2700 på udsalg. Det er jo ikke dyrere end andre sæt pr klods, det er bare mange på en gang.
SletLegofans er vi, og muligvis tossede. Men vi er nok betydeligt mindre rige end de fleste af læserne ;)
Håhr, mand! Megameget Lego! Misundelse herfra. (Og konge-billede af Babyen i æsken. Skal så meget på hendes konfirmationssang. Hvis man da stadig skriver sange - og bliver konfirmeret - til den tid :-))
SvarSletKæreste er SÅ misundelig. Også på Munchkin-tingene. (Yes, he knows what that is...)
SvarSletMunchkin Apocalypse er SÅ godt. Kæreste må gerne komme og spille med os en dag. Hvis han går med til at spille efter vores house rules
Slet