Skulle der sidde en enkelt læser derude og tænke "Hey, nu er maj snart slut, skulle der slet ikke ske noget i maj?" så kan jeg afsløre at svaret er: Jo. Jo, det skulle der.
Det startede fint. Der var noget Mumford & Sons-koncert (hvis I har en tidsmaskine og kan skaffe billetter, så tag til den koncert, for det var AWESOME) med noget hotelovernatning, og der var noget nyt bekendtskab, som vi ikke behøver komme nærmere ind på arten af, og der var noget oprydning, og det hele virkede i det hele taget til at blive en smule hyggeligere.
Så fik jeg så ondt i kæben. Sådan, virkelig ondt. Altså, som i virkelig, virkelig ondt. Som i GIV MIG NU BARE NOGET FUCKING SMERTESTILLENDE FOR HELVEDE. Det gjorde lægen så, efter at tandlægen ikke kunne se en fløjtende fis galt på nogen som helst røntgenbilleder. Det viste sig så at det lægen udskrev til mig også (primært?) bruges mod epilepsi, så derfor er der alle mulige interessante bivirninger. Og med "interessante" mener jeg "får mig til at føle mig en anelse fuld på den gode måde en ret stor del af tiden". Så det er jo i virkeligheden meget hyggeligt. Hvad der var knap så hyggeligt var at da først NERVESMERTE FRA HELVEDE havde lagt sig, så stod det klar at det faktisk var en tand det var galt med. Eftersom det var det eneste der stadig gjorde ondt. Hej rodbehandling (aaaaaaaaaaaargh!!!). Farvel penge.
Nåmn, det var da fint nok vi fik lokaliseret problemet.
Synes bare det er knap så fint at rende rundt med en øm underkæbe og den uvisse besked "Nu må vi se om det bliver nødvendigt med antibiotika".
PS. Kom også til at skrive til Es. Ved et frygteligt uheld. Både i et anfald af fuldskab og et anfald af fuldstændig ædruelighed. Ved ikke hvad jeg håber mest... at han svarer, eller at han venligt lader som om det aldrig skete.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.