onsdag den 24. april 2013

Hvordan en pakke vaskepulver og to is kom til at koste 340 kroner

Vi var ude at gå en tur, og så stod vi omme hos Ronan og diskuterede hvor vi så skulle gå hen:

Mig: "Vi kunne jo gå i Rema - de har billige is" (magnum-agtige is til 8kr og gode vaffelis til 10kr, til dem der ikke ved det)
Manden: "Ja, så kan vi også købe vaskepulver. Jeg har lige brugt det sidste"

Hvilket alt sammen var meget fornuftigt. Ok, selve isen var måske ikke så fornuftig, men prisen var da. Så vi gik i Rema. Og så gik det galt.

"Næææh, de har spaghetti til en femmer"

"Vi kan jo ligeså godt købe chilibønner nu vi er her"

"Hey, bearnaise på tilbud"

"Århhvadårhhvadårhhvad, de har kondenseret mælk"

"Vi mangler faktisk også rugbrød"

"Vi har godt nok remo, men de har Graasten på tilbud - skal vi ikke bare købe to?"

"Hvad med shampoo og shower gel? Er det ikke dumt ikke at købe det nu vi er her?"

"De har også Haribo til en femmer"

Seriøst, det er hver gang. Hvordan kan det ske hver gang?

6 kommentarer:

  1. Jeg tænker, at enten fordi I rent faktisk bruger tingene eller også har I snart et ordentlig lager til at åbne en kiosk ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Begge dele. Ha. Vi har et fjernlager (som for nylig er rykket ud i køkkenet, så det er ret meget et nærlager nu) Der er så mange ting vi bruger, som kun kan fås i Rema, men vi kommer der ikke så tit. Og jeg er nok gået lidt i hoarder-mode her inden Manden skal starte på arbejde igen

      Slet
  2. Ha ha, kender det godt! Da jeg ryddede op i køkkenskabe og skuffer sidst, fandt jeg faktisk en del madvarer, der var blevet for gamle, fordi min indre "hamster" får mig til at købe ting, jeg egl. ikke mangler, når der er et godt tilbud.

    Kuren er:
    Køb aldrig ind, når du er sulten
    Skriv indkøbssedler hjemmefra
    Brug kontanter, når du køber ind (så får man også brugt hjernen til hovedregning, når man skal regne ud, om man har cash nok med).

    Ok, det er lettere sagt end gjort...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør vi også alt sammen. Men det er noget andet med Rema. Vi kommer der så sjældent at vi bliver nødt til at hamstre når vi er der. Til gengæld køber vi så aldrig noget vi ikke får brugt, for det er altid det samme vi hamstrer, så vi ved hvad vi skal have. Haha.

      Slet
  3. Det lyder totalt som mig i Netto. Og det er derfor, vi rent faktisk sparer penge på at handle hos Nemlig, selv om alting er en lille smule dyrere der. Det er nemlig ikke 340-kr-hver-eneste-gang-dyrere. Senere i dag skal jeg i Netto efter pasta (fordi det koster 8 kr mindre end Nemlig-pastaen, og det er også en slags penge, når man spiser så meget af det, som reptilerne gør), men jeg VED bare, at jeg kommer til at bruge 340 kr. På alt muligt, der ikke er pasta...

    SvarSlet
    Svar
    1. Men leverer Nemlig og Osuma i Byen Ved Vandet? Nej. Men så kan man jo lære ikke at bo på Fyn.

      På den anden side, de 340kr vi altid bruger ekstra i Rema sparer vi selvfølgelig på huslejen.

      Slet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.