Jeg er blevet en smule overtroisk på det sidste, fordi 2016 synes at være sådan et år hvor livsomvæltende ting bliver ved med at ske. Vi er nu nået til juni og jeg kan mærke at jeg hele tiden går og venter på hvornår slaget kommer, selvom, eller nok nærmere især fordi det hele går fint.
Brugte weekenden på en Tour de Jylland med mine forældre og Gryntegrisen og vejret var fantastisk og Barnet var næsten eksemplarisk og det var ren sommeridyl det hele.
Min rådne spasser smerte-fra-helvede tand er holdt op med at være både rådden og spasser, takket være tandlæges mad rodbehandlings-skillZ. Nej, en rodbehandling er ikke det sjoveste jeg har prøvet, og jeg tror heller ikke det er sjovt når jeg får regningen i næste uge, men jeg holder meget af ikke at have crazy ondt i hele kraniet.
I morgen tager mig og Manden til hovedstaden igen til endnu en koncert, denne gang Muse, og jeg glæder mig (selvom jeg ikke glæder mig til at genopleve Forum i 1000 graders varme) Drømte godt nok at vi var kommet til at tage til Mumford & Sons en gang til, men helt ærligt, så ville det ikke være verdens undergang hvis det skete.
Der er også udsigt til et par frække dates (måske) og en skt Hans-aften hvor vi skal fejre at min søster er kommet hjem fra højskole. Nogen har savnet "Moster Mus" frygteligt de sidste gange vi har været hjemme ved Mormor og Morfar.
Så nu er spørgsmålet hvad juni ellers har til mig. Mit nye overtroiske jeg frygter at det bliver slemt, med alt det gode der sker...
PS. Kom ud i køkkenet og så en kæmpe klump smør i en gryde. "Det var dog klamt meget smør," brokkede jeg til Manden. "Det er til smørsovs," svarede han. "Nå, ok," sagde jeg så, som om mængden af smør blev mindre klam af at vi æder den råt.
Brugte weekenden på en Tour de Jylland med mine forældre og Gryntegrisen og vejret var fantastisk og Barnet var næsten eksemplarisk og det var ren sommeridyl det hele.
Min rådne spasser smerte-fra-helvede tand er holdt op med at være både rådden og spasser, takket være tandlæges mad rodbehandlings-skillZ. Nej, en rodbehandling er ikke det sjoveste jeg har prøvet, og jeg tror heller ikke det er sjovt når jeg får regningen i næste uge, men jeg holder meget af ikke at have crazy ondt i hele kraniet.
I morgen tager mig og Manden til hovedstaden igen til endnu en koncert, denne gang Muse, og jeg glæder mig (selvom jeg ikke glæder mig til at genopleve Forum i 1000 graders varme) Drømte godt nok at vi var kommet til at tage til Mumford & Sons en gang til, men helt ærligt, så ville det ikke være verdens undergang hvis det skete.
Der er også udsigt til et par frække dates (måske) og en skt Hans-aften hvor vi skal fejre at min søster er kommet hjem fra højskole. Nogen har savnet "Moster Mus" frygteligt de sidste gange vi har været hjemme ved Mormor og Morfar.
Så nu er spørgsmålet hvad juni ellers har til mig. Mit nye overtroiske jeg frygter at det bliver slemt, med alt det gode der sker...
PS. Kom ud i køkkenet og så en kæmpe klump smør i en gryde. "Det var dog klamt meget smør," brokkede jeg til Manden. "Det er til smørsovs," svarede han. "Nå, ok," sagde jeg så, som om mængden af smør blev mindre klam af at vi æder den råt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.