mandag den 2. september 2013

Jeg hjerter Hjørring

For noget tid siden lagde Karoline et billede på bloggen af deres orange trappe, hvilket fik mig til at kommentere at jeg gerne ville bo i deres hus på den stalkeragtige måde. Og så var de bare generelt awesome og så en dag tog jeg det næste stalker-skridt og spurgte om ikke vi skulle ses. Det skulle vi heldigvis, og de gad godt lægge hus til, selvom jeg var totalt stalker-agtig. Og det fik mig til at tænke om DE måske var sådan nogle stalker/øksemorder-typer når de var så hurtige til at slå til når nogen inviterede sig selv på besøg.

Jeg udløser bare spændingen nu: Det var de ikke. Karoline var ligeså pæn i virkeligheden, Alan ligeså engelsk, trappen ligeså orange og indretningen ligeså fantastisk. Der duftede lidt af England og der var melamintallerkener med dyr på, også til de voksne. Man kunne godt tro det, men det var faktisk ikke der min weekend peakede - det var om aftenen, da der blev stillet prawn cocktail crisps på bordet. Prawn cocktail crisps.

I det hele taget var det én lang kavalkade af highlights. Bland-selv-slik, lego, et fantastisk bibliotek, børn der legede sødt sammen noget af tiden, solskin, English breakfast til aftensmad (!)... og så klippede Karoline mit hår. Og det blev pænt. Se selv:


Så nu er vi bare sådan her... ok, det fungerer ikke rigtigt på skrift, men forestil jer at jeg gør det der med fingrene hvor man krydser dem. Totalt BFF's. 4-evigt. For evigt, Karoline. For evigt...

Nåja, og så var de jo også pissesøde. Fik jeg ikke nævnt det?

6 kommentarer:

  1. For evigt!! Skal vi ikke lave en veninde-pagt? Det tror jeg man gør når man er seriøs. Det gjorde jeg i hvert fald med en i 4. klasse.
    I var awesome. Årsom. Og jeg takker og bukker for de søde ord. Og al hepningen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan noget med at blande blod? Bare vi ikke skal spise snegle

      Slet
  2. Reje chips - som i dem der man får på kina-restauranter af suspekt karakter?

    I Like - dem laver vi også selv herhjemme. I lækker lækker klammo olie :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, ikke rigtigt. Det er almindelige chips. Med en smag de beskriver som prawn cocktail. Jeg ved ikke helt hvad de reelt smager af - lidt henad thousand island, måske...

      Slet
  3. Sejt - det lyder som en awesome weekend :)

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.