Jeg hjerter Hjørring

For noget tid siden lagde Karoline et billede på bloggen af deres orange trappe, hvilket fik mig til at kommentere at jeg gerne ville bo i deres hus på den stalkeragtige måde. Og så var de bare generelt awesome og så en dag tog jeg det næste stalker-skridt og spurgte om ikke vi skulle ses. Det skulle vi heldigvis, og de gad godt lægge hus til, selvom jeg var totalt stalker-agtig. Og det fik mig til at tænke om DE måske var sådan nogle stalker/øksemorder-typer når de var så hurtige til at slå til når nogen inviterede sig selv på besøg.

Jeg udløser bare spændingen nu: Det var de ikke. Karoline var ligeså pæn i virkeligheden, Alan ligeså engelsk, trappen ligeså orange og indretningen ligeså fantastisk. Der duftede lidt af England og der var melamintallerkener med dyr på, også til de voksne. Man kunne godt tro det, men det var faktisk ikke der min weekend peakede - det var om aftenen, da der blev stillet prawn cocktail crisps på bordet. Prawn cocktail crisps.

I det hele taget var det én lang kavalkade af highlights. Bland-selv-slik, lego, et fantastisk bibliotek, børn der legede sødt sammen noget af tiden, solskin, English breakfast til aftensmad (!)... og så klippede Karoline mit hår. Og det blev pænt. Se selv:

Så nu er vi bare sådan her... ok, det fungerer ikke rigtigt på skrift, men forestil jer at jeg gør det der med fingrene hvor man krydser dem. Totalt BFF's. 4-evigt. For evigt, Karoline. For evigt...

Nåja, og så var de jo også pissesøde. Fik jeg ikke nævnt det?