onsdag den 12. september 2012

Den der barnevogn

Vi er ude i en Emmaljunga Nitro City klapvogn med en City Bag Supreme til. I farven Apple. Det koster omkring 6500kr fra ny, og krejler-jyden i mig regner med at regnslag og diverse kan følge med uden beregning.

Man kan sagtens finde en Nitro City klapvogn brugt. I Kbh og omegn. Til omkring 2500kr.

Og man kan sagtens finde en City Bag Supreme brugt. Endda lige i nærheden (omend udvalget er sparsomt og virker lidt blomstret). Til omkring 1000kr.

Hvis man skulle til Sjælland koster det en tur over broen. Og benzinpenge til dem der gider køre os. Hvad bliver det? 600-700? Alt efter hvor meget vi skal køre rundt. Plus al den tid det koster, for det er jo ikke sikkert man har lyst til at købe den første man ser på - og det er heller ikke sikkert det kan lade sig gøre at få det hele ordnet i løbet af en dag.

Brugt barnevogn... så vil jeg nok insisterer på en ny madras. Jo, jo, du siger den kun er brugt af et barn og I ikke har dyr. Men derfor kan madrassen jo stadig have været udsat for jeg-ved-ikke-hvad. Og jeg har ingen mulighed for at tjekke det. Ny madras til barnevogn, hvad står sådan en i? 400?

Så er vi oppe på 4500kr +/-. Og en masse tid; både i forhold til at finde vognen, snakke frem og tilbage med sælger, køre efter det. For noget brugt. Så spørgsmålet bliver hvor meget besvær og usikkerhed er værd i forhold til de penge vi kunne spare. Og usikkerhed og snakken frem-og-tilbage og at skulle overskue et brugtvogns-marked i gravid tilstand er noget der virkelig vægter tungt på min ulempe-skala. Og hvis vi skal pensle alle ulemper ud, hvor små de end er, så kan man kun få brugte vogne i nedern farver - hverken mig eller Manden synes sort, brun, sand, grå eller blomstret er pænt (men i det store hele er det på ingen måde en afgørende faktor)

Nå, men hvorfor overhovedet være så specifikke i forhold til sådan en vogn?

Derfor. Og døren åbner indad.


Det er vores kældertrappe, som man skal op og ned af, med vogn, for at komme fra gade til have. Ud over det skal vognen også transporteres igennem vaskekælderen, men det er en mindre detalje i forhold til trappen.

Det er et absolut must at jeg kan håndtere vognen selv, for ellers kommer den aldrig op fra haven. Heller ikke selvom det godt kan lade sig gøre, for underboerne har lagt skinner på trappen og kommer op og ned med en fullsize-barnevogn. Men det kommer jeg bare ikke til. Vi har cykler stående ude i skuret, som vi aldrig bruger, fordi jeg (og til dels Manden) synes det er nemmere og hurtigere bare at gå, end at skulle bakse dem op af trappen og vinkle dem ud af døren. Og det bliver jo ikke ligefrem et mindre projekt med en barnevogn. Lige på det punkt vil jeg nok hellere være realistisk om hvad jeg egentlig får gjort, end at tænke "Ej, men det går jo nok". For selvom der er en (stor) del af mig der synes det er åndssvagt at bruge 6500kr på en ny barnevogn, så synes jeg det er endnu dummere at bruge 3500kr på en vogn som bare kommer til at stå nede i haven og kun bliver brugt til at sove i, og vi aldrig får gået ture med. Hvis vi kun skal have en sovevogn kan jeg jo finde en til under 1000kr, inkl. ny madras.

Nitro stel med City Bag kan jeg skille ad og klappe sammen (selv) på under et halvt minut. Og hvis jeg skal kan jeg (selv) løfte og bære begge dele på én gang. Barnevognsdelen er ikke meget mere uhåndterlig end en lift, så hvis Baby sover og skal med op på anden sal er det ikke noget problem for mig at bære den op (selv). Og hvis der ikke lige er plads i kælderen kan jeg også (selv) bære stellet op - på en tid, hvor jeg ikke ville have dårlig samvittighed over at lade Baby stå alene oppe på repos'en og vente. Ryggen på klapvognen kan lægges helt ned, og er bred nok (og virker blød nok) til at Baby kan bruge den til at sove i, når den bliver for stor til barnevognen - også om vinteren, hvis der var nogen der forærede Baby en voksipose (eller alternativt et gammelt skrummel af en sovevogn) Nåja, og så er den pissenem at manøvrere.

Kort sagt, så kan den alt det vi tænker vi skal bruge den til. Hvilket ingen af de andre vogne vi har kigget på kunne - ikke engang tæt på, for det er en dealbreaker hvis jeg ikke kan håndtere stellet.

Såæh... mulighederne er vist (indtil videre)
  1. Vi bider i det sure æble og hoster op. Også selvom vi havde forsvoret vi var sådan nogle der købte barnevogn fra ny.
  2. Vi prøver at jonglere med Niecens klapvogn, inkl. barnevognsdel, under realistiske ud-af-skur-og-op-af-trapper forhold og finder ud af at det i virkeligheden alligevel godt liiige går an for os med en af den milliard Emmaljunga duo-vogne med større stel, der er til salg brugt. Det ville da i hvert fald gøre beslutningen nem. UPDATE: Den var så ikke til at håndtere. Overhovedet.
  3. Vi køber en billig, gammel sovevogn og kommer ikke ud at gå ture.
  4. Mine forældre siger at de da egentlig havde tænkt på at give 5000kr til en barnevogn. Eller 2500kr, og Mandens forældre siger det samme.

16 kommentarer:

  1. Den ser lækker ud. Kan godt forstå, at du gerne vil have den.
    Jeg har det jo sådan, at lidt luksus må der til en gang i mellem. ...
    Og hvis nu der er nogle bedsteforældre som gerne vil hjælpe.. Jeg tror faktisk, at der er ret mange kommende bedsteforældre som hjælper økonomisk med barnevognen. Lidt som at der også er mange som hjælper med brylluppet...

    SvarSlet
    Svar
    1. Min far har faktisk engang udtalt at han "hellere vil give til udbetalingen på et hus, end sådan noget pjat som et bryllup" Desværre havde han nok fået to øl på det tidspunkt - min mor har indført en regel om at alt hvad han siger efter to øl ikke gælder (mest fordi det altid er hende der ender med at betale) Heh.
      Men altså... jeg tror såmænd nok der skal komme et tilskud af en art. Bliver nok bare nødt til at fiske lidt efter et tal, for er nok ikke for evigt vi kan annullere den ordre. Og jeg ved at Kaye og Jyden fik tilskud af mine svigerforældre til Niecens barnevogn, men det er jo efterhånden nogle år siden, og både økonomiske situationer og familiesammensætning har ændret sig siden, så tør ikke rigtigt regne med noget. Og det er virkelig dårlig stil at spørge direkte, synes jeg.

      Slet
    2. Jeg er helt enig. Det er ret dårlig stil at spørge direkte. Det skal ikke forhindre mig i at fortælle vidt og bredt af fantaskitaliterterne ved noget, som jeg gerne vil have. Og som Øglemor skriver; Man bruger sin vogn rigtig meget. Det er vigtigt at det er ordentligt. Og især med den skakt.

      Slet
  2. Vi har kørt Nitro City-stilen, dog uden Cuty Bag, men 'bare' med en hård lift. Og jeg siger go for it (den nye model). Den er SÅ nem at manøvrere med, den vejer ingenting ift. 'almindelige' barnevogne, og når der er plads-issues, så er det virkelig fedt, at den er smal(lere end de fleste andre vogne).

    Både Øglen og Varanen hhv. har sovet og sover så glimrende i den, efter de er vokset ud af liften, og den kører nu upåklageligt på tredje år. Og vi har ikke været nærige med at bruge den.

    Så altså, når nu jeres forældre godt vil give et tilskud, var det så ikke en idé at købe den fra ny og give jer selv og Nye Baby den luksus? Når City Bag'en så bliver overflødig, kan I sælge den (de går som varmt brød herovre i Kjøwenhavn, i hvert fald, så lur mig, om der ikke er nogen, der godt gider tage til Fyn for at kigge på den. Eller betale for en fragtmand). Og når klapvognen på et tidspunkt om hundrede (eller 3-4) år bliver overflødig, så kan I jo også sælge dén. Eller bruge den igen, hvis det nu skulleblive nødvendigt... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sød musik for mine ører, det der. For vil så nødigt bruge en milliard kroner på noget som vi så alligevel ikke er så godt som vi havde brug for.
      Er rimelig meget på den der City Bag, for den bliver jo en lille vinterbaby - for ellers er det ny (brugt) lift og en voksi, og det bliver faktisk dyrere (alligevel vildt at en voksi koster det samme som en City Bag)

      Slet
  3. cIty Bag, skulle der stå. Argh.

    SvarSlet
  4. Prøv lige at kigge på denne her: www.flip-flap.dk - der er masser af positive omtaler af den på nettet og jeg regner stærkt med at vi bestiller den da den kan være i vores mikroskopiske Toyota Aygo uden at sæderne skal slås ned. ...og så koster den 3600 kr MED regnslag ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Til gengæld vejer stellet alene næsten 10kg. Hvilket et ca. det samme som Nitro+City bag. Så udfra det tænker jeg at flip-flap ryger i "uhåndterlig"-bunken. Og så kan jeg umuligt bedømme om den opfylder vores behov, eftersom de kun sælger dem over nettet. Så egentlig hellere en brugt vogn til nogenlunde samme pris, som jeg kan komme til at tage og føle på :)

      Slet
  5. nu bliver jeg nødt til at google det køretøj.

    Hilsen Odder-damen

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha, hvor er det sjovt. Det eneste vi har været helt 100% enige og overbeviste om er at vi bare IKKE skal have en Odder (også efter vi har kigget på dem)

      Slet
    2. Det skal jo passe til ens behov. Vi er superglade for Odderen (brugtvogn til 1000 kr - herligt med folk, der ikke skal have mere end 1 barn), fordi den passede bedst til Kæreste og mig.
      Jeg siger 'go' for bedsteforældrebidrag :)

      Slet
    3. 1000kr for en brugt Odder er da også rimelig meget en bargain! Hvis vi skulle have en alm. barnevogn ville jeg nok også hellere have en brugt Odder til 1000kr end en ditto Emmaljunga til 2000kr! Hehe

      Slet
    4. Hvorfor absolut ikke en odder?

      jeg elsker min - bortset fra at der er luft-hjul på letvægtsstellet (som kan være i en Punto uden at blive skilt til atomer) og jeg åbenbart er sådan en der ofte punkterer med barnevogn og derfor jo måtte investere i reservehjul :D

      Og så var jeg sådan en der absolut ikke ville have en emmaljunga fordi jeg synes de er grimme :D

      Slet
    5. Fordi vi synes Oddere er grimme. Haha. Og vi kan ikke lide at gå med dem. Ved ikke præcis hvad der gør det, men vi synes begge to fx Emmaljungas er rarere. Nåja, og så Odder-hysteriet. Ved ikke om det er en lokal-opfattelse, men Odder er totalt i spelt-kategorien

      Slet
  6. Hey - har du tjekket på nettet, om den fås billigere i udlandet? Måske Sverige, Tyskland eller England.
    Jeg har en velassorteret børne-køretøjspark og har sparet meget ved fx at bestille i Tyskland og England. Du kan bruge pricerunner eller landets pendant til det for at se, om der er noget at hente.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kunne selvfølgelig være. Men så går nogle af fordelene ved ny til gengæld af det - reklamationsret, nemhed, overskuelighed... Tror jeg venter med at tage stilling til noget som helst til jeg har snakket med min mor :)

      Slet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.